Find en lokalitet i Kort på Mac
Du kan finde adresser, virksomheder, landmærker m.m. – både i nærheden og længere væk – og få oplysninger om en lokalitet.
Spørg Siri. Sig f.eks.:
“Find kaffe i nærheden”
“Hvad er den hurtigste vej til Kastrup Lufthavn?”
Klik på knappen Aktuel lokalitet i programmet Kort på din Mac for at få vist din lokalitet på kortet.
Bemærk: Hvis der vises en besked om, at Kort ikke kan bruge din aktuelle lokalitet, skal du give Kort tilladelse til at bruge din lokalitet.
Klik i søgefeltet, og skriv derefter en adresse eller andre oplysninger. For eksempel:
Vejkryds (“Østerbrogade og Jagtvej”)
Område (“Nyboder”)
Milepæl (“Trapholt”)
Postnummer (“6062”)
Virksomhed (“film”, “restauranter København”, “apple inc.”)
GPS-koordinater (“37,8199 N, 122,4783 W”)
Klik på en lokalitets knappenål på kortet, og klik derefter på knappen Mere på oplysningskortet.
Oplysningskort kan vise lokalitetens adresse, lokalitetens type (f.eks. en virksomhed eller et landmærke) og afstanden fra din aktuelle lokalitet. Du kan også få vejvisning, føje lokaliteten til dine favoritter eller kontakter eller rapportere et problem.
Du lukker oplysningskortet ved at klikke uden for det.
Hvis du vil åbne flere kort, skal du vælge Arkiv > Nyt vindue.
Du kan også åbne et kort fra programmer som f.eks. Mail, Kontakter og Kalender. I en e-mail i Mail kan du f.eks. holde markøren over en adresse og derefter klikke på den viste pil.