Hvis denne funktion ændres, opdateres denne side automatisk
Se status for Mail på Mac
Du kan kontrollere status for nogle aktiviteter i Mail, f.eks. afsendelse og modtagelse af store e-mails.
Vælg Vindue > Aktivitet i programmet Mail på din Mac.
I det aktivitetsvindue, der vises, kan du se status for aktiviteterne i Mail.
Mail viser også nogle aktiviteter nederst i indholdsoversigten i Mail. Det viser f.eks. beskeder, der er ved at blive hentet, eller når en stor overførsel er sat på pause for at spare energi, mens din Mac bruger batteriet (du kan klikke på knappen for at genoptage overførslen).
Du kan se nogle statusoplysninger i enden af favoritlinjen – f.eks. hvis en konto er passiv.