Skriv e-mails i almindeligt tekstformat eller RTF-format i Mail på Mac
Du kan vælge at sende e-mailbeskeder som almindelig tekst eller formateret tekst (HTML-format).
Gør et af følgende i din besked i appen Mail på din Mac:
Vælg Format > Konverter til alm. tekst (kun tilgængelig, når det aktuelle format er RTF). Almindeligt tekstformat indeholder ikke formatering (f.eks. fed eller kursiv tekst) eller emner som tabeller og billeder, men kan læses af alle modtagere.
Vælg Format > Konverter til RTF-format (kun tilgængelig, når det aktuelle format er alm. tekst). Formateret tekstformat (HTML) kan indeholde formatering, tabeller og billeder, men nogle modtagere kan måske ikke læse det.
Hvis du vil bruge samme format til alle dine beskeder, skal du vælge Mail > Indstillinger, klikke på Nye beskeder og derefter vælge et beskedformat. Hvis du vil bruge et andet format til svar, skal du vælge “Brug samme format til besked som i den originale besked”.