Brug AirPrint på Mac
Hvis du har en AirPrint-printer, kan du udskrive fotos og dokumenter fra Mac uden at hente og installere printerdrivere.
Du kan bruge AirPrint til at udskrive trådløst til:
En AirPrint-kompatibel printer på dit Wi-Fi-netværk
En netværksprinter eller en printer, som deles af en anden Mac på dit Wi-Fi-netværk
En printer, der er sluttet til USB-porten på en AirPort-base
Udskriv til en AirPrint-printer. Når du udskriver fra en app, skal du klikke på lokalmenuen Printer i dialogen Udskriv og derefter vælge en printer på listen Printere i nærheden.
Kan du ikke finde den printer, du leder efter? Sørg for, at den er sluttet til samme Wi-Fi-netværk som din MacBook Pro. Hvis den er tilsluttet, og du stadig ikke kan se den, kan du prøve at tilføje den: Åbn Systemindstillinger, klik på Printere & scannere, og klik derefter på . (Du er måske nødt til at slutte printeren midlertidigt til MacBook Pro med et USB-kabel og evt. et mellemstik.)
Læs mere. Se Udskriv trådløst fra din Mac til en AirPrint-printer i Brugerhåndbog til macOS.
Du kan se en liste med AirPrint-printere og andre understøttede printere i Apple-supportartiklen Om AirPrint.