Magic Keyboard til 14" og 16" MacBook Pro
Funktionstasterne i øverste række på Magic Keyboard på 14" og 16" MacBook Pro fungerer som genveje til almindelige funktioner som at skrue op for lyden eller skærmens lysstyrke. Touch ID (afbryderknappen) er placeret til højre for funktionstasterne. Når du har indstillet Touch ID, kan du bruge dit fingeraftryk til at låse MacBook Pro op, låse skærmen hurtigt og foretage køb i App Store, Apple TV-appen og Apple Books samt på websteder, som bruger Apple Pay.
Du kan indstille Touch ID under indstillingen eller senere i vinduet Touch ID i Systemindstillinger. Hvis du vil ændre tastaturindstilinger, skal du åbne Systemindstillinger, klikke på Tastatur og derefter klikke på knapperne øverst for at se de tilgængelige indstillinger.
Brug Touch ID (afbryderknappen). Tryk for at tænde din MacBook Pro (eller slå skærmen op, og tryk på en tast). Når du starter computeren første gang eller genstarter den, skal du logge ind ved at skrive din adgangskode. Efter indstilling og første login kan du, under samme session, bare anbringe din finger let på Touch ID-sensoren for at godkende, hver gang du bliver bedt om din adgangskode.
Tryk på Touch ID-tasten for hurtigt at låse skærmen.
Du kan også bruge Touch ID til at foretage onlinekøb sikkert med Apple Pay. Der er flere oplysninger om Touch ID i Indstil din MacBook Pro. Du kan få flere oplysninger om Apple Pay i Brug Apple Pay på din Mac.
Bemærk: Vælg Apple > Luk ned for at slukke din MacBook Pro. Hvis du vil sætte MacBook Pro på vågeblus, skal du vælge Apple > Vågeblus.
Funktionstasterne giver adgang til mange systemfunktioner.
Taster til justering af lysstyrke (F1, F2): Tryk på eller for at skrue op eller ned for skærmens lysstyrke.
Mission Control-tast (F3): Tryk på for at se de aktive processer på MacBook Pro, inklusive alle dine områder (spaces) og alle åbne vinduer.
Spotlight-søgning (F4): Tryk på for at åbne Spotlight, så du nemt kan søge efter noget på din MacBook Pro.
Diktering/Siri (F5): Tryk på for at aktivere diktering – du kan diktere tekst overalt, hvor du kan skrive (f.eks. i Beskeder, Mail, Pages og andre apps). Du starter Siri ved at trykke på og holde nede og derefter sige din anmodning.
Tasten Forstyr ikke (F6): Tryk på for at slå Forstyr ikke til eller fra. Når Forstyr ikke er slået til, vil du ikke se eller høre notifikationer på MacBook Pro, men du kan se dem senere i Notifikationscenter.
Medietaster (F7, F8, F9): Tryk på for at spole tilbage, for at afspille eller sætte på pause eller på for at spole frem i en sang, en film eller et lysbilledshow.
Tasten Lydløs (F10): Tryk på for at slå lyden fra de indbyggede højttalere eller 3,5 mm stikket til hovedtelefoner fra.
Taster til justering af lydstyrke (F11, F12): Tryk på eller for at skrue op eller ned for lyden fra de indbyggede højttalere eller 3,5 mm stikket til hovedtelefoner.
Funktionstast (Fn)/Globustast: Tryk på for at skifte til et andet tastatur (tryk flere gange på for at blade gennem andre sprog- eller emoji-muligheder, som du har anført i indstillingerne), eller tryk to gange for at starte diktering (hvis du har indstillet den mulighed). Tryk på og hold Fn-tasten nede, mens du trykker på en funktionstast, for at udføre den handling, der er knyttet til tasten. Hver funktionstast i den øverste række kan også udføre andre funktioner – f.eks. kan F11-tasten skjule alle åbne vinduer og vise skrivebordet.
Hvis du vil vælge muligheder til Funktionstasten (Fn)/Globustasten, skal du åbne Systemindstillinger, klikke på Tastatur og vælge muligheder for at skifte tastatur eller indtastningskilde, vise emoji og symboler, starte diktering eller definere funktioner.
Læs om tastaturgenveje. Du kan trykke på tastkombinationer for at gøre ting på MacBook Pro, som du normalt ville gøre med et pegefelt, en mus eller en anden enhed. Du kan f.eks. kopiere valgt tekst ved at trykke på Kommando-C og derefter klikke der, hvor teksten skal sættes ind, og trykke på Kommando-V. Du finder en liste med de almindeligste tastaturgenveje i Tastaturgenveje på din Mac. Hvis du er ny Mac-bruger, er du måske også interesseret i Er du ny Mac-bruger?