Brug en ekstern skærm med din MacBook Pro
Både HDMI- og Thunderbolt-portene på MacBook Pro understøtter udgående video, så du kan tilslutte en ekstern skærm, en projektor eller et fjernsyn med høj opløsning.
MacBook Pro med M3. Du kan tillslutte en ekstern skærm med en opløsning på op til 6K ved 60 Hz med Thunderbolt- eller HDMI-porten.
MacBook Pro med M3 Pro. Du kan tilslutte op til to eksterne skærme med følgende konfigurationer:
Tilslut en ekstern skærm med en opløsning på op til 6K ved 60 Hz med en Thunderbolt-port og en ekstern skærm med en opløsning på op til 4K ved 144 Hz med HDMI-porten.
Tilslut op til to eksterne skærme med en opløsning på op til 6K ved 60 Hz med Thunderbolt-portene.
Du kan også tilslutte en enkelt skærm med en opløsning på op til 8K ved 60 Hz eller op til 4K ved 240 Hz med HDMI-porten.
MacBook Pro med M3 Max. Du kan tilslutte op til fire eksterne skærme med følgende konfigurationer:
Tilslut op til tre eksterne skærme med en opløsning på op til 6K ved 60 Hz med Thunderbolt-portene og en ekstern skærm med en opløsning på op til 4K ved 144 Hz med HDMI-porten.
Tilslut op til to eksterne skærme med en opløsning på op til 6K ved 60 Hz med Thunderbolt-portene og enten en ekstern skærm med en opløsning på op til 8K ved 60 Hz eller en ekstern skærm med en opløsning på op til 4K ved 240 Hz med HDMI-porten.
Du kan få flere oplysninger om brug af en 8K-skærm med MacBook Pro i Apple-supportartiklen Brug en 8K-skærm med din Mac.
Hvis du ikke er sikker på, hvor mange eksterne skærme din MacBook Pro understøtter, kan du tjekke de tekniske specifikationer. Åbn Systemindstillinger, vælg Hjælp > MacBook Pro-specifikationer, og find Skærmunderstøttelse (du skal måske rulle).
Slut en skærm til MacBook Pro
Identificer portene på din MacBook Pro. Før du slutter en skærm til din MacBook Pro, bør du vide, hvilke porte der er på din Mac. Du kan se, hvilke porte der er, og hvor de er placeret på din MacBook Pro, i Tag en rundtur på MacBook Pro. Du kan læse mere om de forskellige porte, og hvad de bruges til, i Identificer portene på din Mac.
Slut en skærm til en port på din MacBook Pro. Du kan slutte følgende skærme og projektorer til en port på din MacBook Pro:
Tilslut en VGA-skærm eller -projektor: Brug et USB-C VGA Multiport-mellemstik til at slutte skærmen eller projektoren til en Thunderbolt-port på din MacBook Pro.
Tilslut en HDMI-skærm: Slut et kabel fra din HDMI-skærm direkte til HDMI-porten på din MacBook Pro.
Tilslut en USB-C-skærm: Slut skærmen til en Thunderbolt-port på din MacBook Pro.
Brug et mellemstik til at tilslutte en skærm. Hvis kablet til din skærm har et stik, der ikke passer til den port, du vil bruge, kan du muligvis bruge den med et mellemstik (sælges separat). Du kan læse mere om mellemstik til MacBook Pro i Mellemstik til din MacBook Pro og Mellemstik til Thunderbolt 4-, Thunderbolt 3-, eller USB-C-porten på din Mac.
Besøg apple.com, din lokale Apple Store eller andre forhandlere for at få mere at vide og oplysninger om tilgængelighed. Gennemse dokumentationen til skærmen, eller spørg producenten af skærmen for at være sikker på, at du vælger det rigtige produkt
Bemærk: MacBook Pro kan understøtte både Apple Pro Display XDR og Apple Studio Display. Se Apple-supportartiklerne Indstilling og brug af Apple Pro Display XDR og Indstil og brug Apple Studio Display.
Brug et Apple TV med AirPlay. Hvis du har sluttet en HDMI-skærm til en Apple TV-enhed, kan du bruge AirPlay til at dublere skærmen på MacBook Pro på fjernsynsskærmen. Der er flere oplysninger i Stream indhold på en større skærm med AirPlay.
Efter at du har tilsluttet skærmen
Juster og arranger skærme. Når du har tilsluttet en ekstern skærm eller projektor, kan du gå til Systemindstillinger og klikke på Skærme i indholdsoversigten for at indstille, hvordan skærmene er opstillet, vælge, hvilken skærm du vil bruge som hovedskærm, samt justere opløsningen. Hvis du vil dublere din skærm, skal du klikke på den skærm, der skal fungere som et spejl, og derefter vælge dubleringsmuligheden på menuen “Brug som”.
Brug en skærm, når MacBook Pro er lukket sammen. Klap skærmen ned, når du har sluttet en ekstern skærm til din MacBook Pro. Du kan fortsætte med at bruge din MacBook Pro med den tilsluttede skærm og andet tilsluttet tilbehør. Du kan se, hvordan du tilslutter et tilbehør, i Brug tilbehør med din MacBook Pro.
Fejlfinding. Se Hvis din eksterne skærm er mørk eller kun kan vise lav opløsning for at finde årsagen til et problem med en ekstern skærm.