Spotlight på din Mac
Med Spotlight kan du nemt finde noget på MacBook Pro, f.eks. dokumenter, kontakter, kalenderbegivenheder og e-mailbeskeder. Spotlight-forslag viser oplysninger fra Wikipedia-artikler, websøgeresultater, nyheder, sport, vejrudsigter, værdipapirer, film og andre kilder.
Søg efter noget. Klik på øverst til højre på skærmen, og begynd at skrive. På en 14" og 16" MacBook Pro kan du også trykke på Spotlight-tasten (F4) på tastaturet.
Tip: Tryk på Kommando-Mellemrumstast for at se eller skjule Spotlight-søgefeltet.
Konverter valutaer og måleenheder. Indtast en valuta, f.eks. $, € eller ¥, og et beløb, og tryk derefter på Retur for at få en liste med konverterede værdier. Du kan også skrive en måleenhed for at konvertere mellem måleenheder.
Åbn en app. Skriv appens navn i Spotlight, og tryk på Retur.
Slå Spotlight-forslag fra. Hvis Spotlight kun skal søge efter emner på din MacBook Pro, skal du åbne Systemindstillinger, klikke på Spotlight og derefter klikke for at fravælge Siri-forslag. Du kan også foretage andre ændringer af listen med Spotlight-søgekategorier.
Læs mere. Se Søg med Spotlight på Mac i Brugerhåndbog til macOS.