Kalender
Brug Kalender til at huske dine aftaler. Hold styr på alle dine aftaler ved at oprette flere kalendere og administrere dem alle et sted.
Opret begivenheder. Klik på for at tilføje en ny begivenhed, eller dobbeltklik et tilfældigt sted på en dag. Du inviterer nogen ved at dobbeltklikke på begivenheden, klikke på afsnittet Tilføj gæster og derefter skrive en e-mailadresse. Kalender giver dig besked, når dine gæster svarer.
Se alle dine kalendere – eller et par af dem. Klik på knappen Kalendere for at se en liste med alle dine kalendere. Klik på dem, du vil have vist i vinduet.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Arranger et møde med Peter i morgen kl. 9”.
En kalender til alle dele af dit liv. Du kan oprette adskilte kalendere, f.eks. til hjemmet, arbejdet og studiet, med hver sin farve. Vælg Arkiv > Ny kalender for at oprette en kalender, og brug derefter sekundært klik (dvs. højreklik) på hver kalender for at vælge en ny farve.
Del mellem dine enheder og med andre. Når du er logget ind på iCloud, holdes dine kalendere ajour på alle dine Mac-computere, iOS-enheder, iPadOS-enheder og Apple Watch-enheder. Du kan også dele kalendere med andre iCloud-brugere.
Brug Touch Bar. Tryk på knappen I dag for at se eller redigere dagens begivenheder, eller brug mærket til at vælge måneden – i fortiden eller fremtiden.
Vælg en begivenhed i din kalender, og tryk på knapper for at angive kalenderen til begivenheden, få oplysninger om begivenheden, redigere tidspunktet eller stedet og tilføje eller slette gæster.
Tip: Hvis du føjer en lokalitet til en begivenhed, vises et kort i Kalender sammen med anslået rejsetid og afgangstid og endda en vejrudsigt. Klik hårdt på en begivenhed i Kalender for at se flere oplysninger.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Kalender.