Hjem
Med programmet Hjem kan du nemt og sikkert betjene alt dit HomeKit-tilbehør fra din Mac.
Betjening af tilbehør. Tilbehør vises i programmet Hjem som brikker med symboler. Klik på et tilbehør for at betjene det – tænde eller slukke lamper, låse en dør eller låse den op, se aktive kameraer m.m. Du kan også justere en lampes lysstyrke eller en termostats ønskede temperatur.
Delt adgang. Du kan dele hjemmet med familiemedlemmer eller gæster, så de kan betjene tilbehør med programmet Hjem på deres egne Apple-enheder.
Opret en scene. Du kan oprette scener, så du kan betjene flere tilbehør på en gang med en kommando. Du kan f.eks. oprette scenen God nat, der slukker alle lamper, lukker persiennerne og låser døren, når du går i seng.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Hjem.