Når du er færdig med at indstille din Mac Studio
Når du er færdig med at indstille Mac Studio, kan du begynde at gøre den mere personlig. Du kan f.eks. tilpasse din Mac ved at indstille e-mail- og kalenderkonti, justere visningen af tekst ved at gøre tekst og andre emner på skærmen større eller ændre skrivebordsbilledet på din Mac. Under iCloud og Kontinuitet kan du læse om, hvordan du nemt kan bruge din Mac Studio sammen med andre Apple-enheder. Hvis du er interesseret i apps, kan du læse mere om apps på din Mac Studio eller om, hvordan du installerer nye apps på din Mac, herunder iPhone- og iPad-apps, som du tidligere har købt, med App Store. (Bemærk, at mange, men ikke alle, iPhone- og iPad-apps er tilgængelige på Mac).
Hvis Mac er nyt for dig, kan du få nyttige tips i Er du ny Mac-bruger?. Du kan måske få gavn af Hvad hedder det på min Mac? i Brugerhåndbog til macOS og Apple-supportartiklen Mac-råd til tidligere Windows-brugere. Uanset om du er ny Mac-bruger eller ønsker et genopfriskningskursus i macOS, kan du læse mere om at komme i gang med Mac og udforske skrivebordet og menulinjen, Finder, Dock, Kontrolcenter m.m.
Tip: Se nærmere på Tips til din Mac. Åbn Finder, klik på Hjælp i menulinjen, og vælg “Tips til din Mac”.
Endelig kan du lære din nye Mac Studio at kende. Du kan få flere oplysninger om USB-C-portene, SDXC-kortpladsen, Ethernet-porten m.m. i Tag en rundtur på Mac Studio. Udforsk tastaturets funktioner med Magic Keyboard med Touch ID, og læs om – og juster – bevægelser med Magic Mouse eller Magic Trackpad. Du kan også tilslutte en skærm eller Slut Bluetooth-tilbehør til din Mac Studio.