Hjem
Med programmet Hjem kan du nemt og sikkert betjene alt dit HomeKit-tilbehør fra din Mac.
Betjening af tilbehør. Tilbehør vises i programmet Hjem som brikker med symboler. Klik på et tilbehør for at betjene det – tænde eller slukke lamper, låse en dør eller låse den op, se aktive kameraer m.m. Du kan også justere en lampes lysstyrke eller en termostats ønskede temperatur. En ny visuel status øverst i programmet Hjem viser en oversigt over tilbehør, der kræver din opmærksomhed, eller som vil dele vigtige statusændringer.
Delt adgang. Du kan dele hjemmet med familiemedlemmer eller gæster, så de kan betjene tilbehør med programmet Hjem på deres egne Apple-enheder.
Opret en scene. Du kan oprette en scene, så du kan betjene flere tilbehør med en enkelt kommando. Du kan f.eks. oprette scenen Godnat, der slukker alle lamper, lukker persiennerne og låser døren, når du går i seng. Du opretter en scene ved at klikke på og derefter klikke på Tilføj scene.
Sikker HomeKit-video Definer aktivitetszoner inden for et kameras synsfelt for at optage video eller modtage notifikationer, når der registreres bevægelse i disse områder. Ud over registrering af personer, dyr og biler kan sikkerhedskameraer og dørklokker genkende personer, du har mærket i programmet Fotos eller programmet Hjem som personer, der har været på besøg for nylig. (Sikker HomeKit-video kræver en hub for hjemmet og et kompatibelt iCloud-abonnement. Du kan få flere oplysninger i Brugerhåndbog til hjem).
Tilpasningslys. Indstil dine smarte lyspærer, så de automatisk justerer farvetemperaturen i løbet af dagen for at øge synskomfort og produktivitet. Vågn op til varme farver, vær koncentreret midt på dagen med koldere farver, og slap af om aftenen ved at fjerne blåt lys. (Tilpasningslys kræver en hub for hjemmet. Du kan få flere oplysninger i Konfigurer en router til brug med Hjem på Mac i Brugerhåndbog til Hjem).
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Hjem.