Podcasts
Brug Podcasts til at browse, abonnere på og lytte til favoritpodcasts på din Mac. Personlige anbefalinger hjælper dig med at opdage nye podcasts grupperet efter emner, du holder af.
Kom i gang med Lyt nu. Se nye episoder af de podcasts, du abonnerer på, samt personlige anbefalinger til podcasts, du muligvis kan være interesseret i, på samme sted. Når du er logget ind med dit Apple-id, gemmes podcasts, du stadig lytter til, under Lyt nu, også selvom du begyndte at lytte på en anden enhed.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Fortsæt afspilning af den sidste podcast” eller “Følg denne podcast”.
Find nye podcasts. Find forslag til nye podcasts ud fra emner og serier i Lyt nu, eller se, hvilke serier der er populære, i Populære. Hvis du ser en udsendelse, du kan lide, kan du abonnere på podcasten eller føje en episode til dit bibliotek til senere. Du får forslag til lignende emner og serier baseret på, hvad du kan lide, og du kan se de anbefalinger, dine venner kommer med, i Delt med dig.
Delt med dig. Når venner i dine Kontakter deler podcasts med dig i Beskeder, vises episoderne automatisk i det nye afsnit Delt med dig under Lyt nu i Apple Podcasts.
Gem episoder i dit bibliotek. Klik på for at gemme en enkelt episode i dit bibliotek. Klik på Abonner for at holde dig ajour med nye episoder af en hel podcast, og klik derefter på Abonner. Klik på for at hente en podcast, du vil lytte til offline.
Søg efter vært eller gæst. Når du søger efter et bestemt emne eller en bestemt person, kan du se resultater for udsendelser, denne er vært for, udsendelser, denne er gæst på, og endda udsendelser, hvor de bliver nævnt eller drøftet.
Gem ideer med Hurtignote. Vil du gerne huske en podcast til din næste køretur eller lytte til den, mens du træner? Du skal blot oprette en hurtignote for at gemme oplysningerne, så du nemt kan finde dem senere. I Podcasts skal du trykke på Fn-Q eller bruge et angivet aktivt hjørne til at åbne hurtignote og gemme linket til podcasten. Du kan finde den pågældende Hurtig note senere i indholdsoversigten for appen Noter.
Tip: Du kan bruge AirPlay til at afspille podcasts, musik eller radio via en ekstern højttaler. Klik på symbolet for Kontrolcenter på menulinjen, klik på Skærmdublering, og vælg derefter en tilgængelig højttaler.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Podcasts.