Installer MPX-moduler i Mac Pro
Brug følgende fremgangsmåde til at installere MPX-moduler i Mac Pro. MPX-moduler skal installeres i PCIe-udvidelsesplads 1 og 3.
Vigtigt: Hver PCIe-plads har en kapacitet på højst 75 W. Hvert AUX-stik med seks ben har en kapacitet på 75 W, og hvert AUX-stik med otte ben har en kapacitet på 150 W. Installer kun PCIe-moduler med en direkte tilkendegivelse af, at de overholder den PCIe-specifikation, der er standard i branchen. Brug af moduler, der ikke har en certificering eller ikke overholder standarden, kan bevirke, at forskellige strømkilder ikke holdes adskilt, hvilket indebærer en risiko for forbrændinger og beskadigelse af computeren.
Sluk Mac Pro ved at vælge Apple > Luk ned.
Lad Mac Pro køle af i 5-10 minutter, før du rører ved de indvendige komponenter, som kan være varme.
Afmonter alle kabler med undtagelse af netledningen fra Mac Pro.
Rør ved metallet uden på Mac Pro for at aflede statisk elektricitet.
Bemærk: Afled altid statisk elektricitet, før du rører ved dele eller installerer komponenter inden i Mac Pro. Undgå at bevæge dig rundt i lokalet og derved skabe statisk elektricitet, før du er færdig med at installere MPX-modulerne.
Tag netledningen ud.
Skub Mac Pro ud af racket.
Bemærk: Du kan installere MPX-moduler, mens Mac Pro er installeret i racket.
Skub låsene på begge sider af dækslet ind, og løft derefter dækslet og skub det af computeren.
Fjern fastgørelsesbeslagene (med nummer 1 og 3) med en stjerneskruetrækker (str. 1).
Skub PCI-låsen (med nummer 2) til højre.
Brug udløseren (med nummer 4) til at fjerne det eksisterende modul.
Fjern det eksisterende modul.
Fjern om nødvendigt dækslerne foran pladserne.
Tryk udløserarmen ind på det nye modul, og skub modulet på plads.
Skub PCI-låsen (med nummer 2) til venstre.
Monter fastgørelsesbeslagene (med nummer 1 og 3) igen.
Installer et brokort, hvis du har to Radeon Pro Vega II-moduler. Fjern først dækslet fra hvert Radeon Pro Vega II-modul. Sørg for, at broen er låst op (se instruktioner på broen). Juster broen, så den passer, tryk ned for at forbinde modulerne, og drej skruerne en kvart omgang, så de sidder fast.
Sæt dækslet på igen, og kontroller, at låsene bliver låst.
ADVARSEL: Forsøg ikke at bruge Mac Pro, mens dækslet er fjernet, da sikringskredsløbet vil forhindre computeren i at starte. Forsøg ikke at omgå sikringskredsløbet – det beskytter dig mod ventilatorbladene og farlig strøm på bundkortet.
Sæt alle kabler og netledningen i Mac Pro igen.