Få hjælp til Logic Remote på iPad
Logic Remote giver dig mange muligheder for at få svar på spørgsmål, læse om indstillingsmuligheder og funktioner, når du arbejder, og se detaljerede oplysninger om alle dele af Logic Remote og MainStage.
Gode råd: Indeholder nyttige oplysninger om den aktuelle oversigt. Du kan fortsætte med at bruge alle betjeningsmulighederne, mens der vises gode råd.
Logic Remote Hjælp: Indeholder detaljerede oplysninger om brugen af Logic Remote på din enhed.
Smart hjælp: Indeholder detaljerede oplysninger om MainStage-grænsefladen, -kommandoer og -menuer og giver trinvise instruktioner i brug af MainStage på Mac.
Hurtig hjælp: Henviser til funktionen Hurtig hjælp i MainStage, hvor du kan flytte markøren over et grænsefladeelement i MainStage for at se dets navn og funktion uden at forlade programmet eller afbryde arbejdsgangen. Du kan bruge Hurtig hjælp sammen med Smart hjælp.
Vis gode råd
Tryk på knappen Indstillinger i betjeningspanelet, og tryk derefter på Gode råd.
Tryk på Gode råd igen for at skjule de gode råd.
Åbn Hjælp til Logic Remote
Tryk på knappen Indstillinger i betjeningspanelet, og tryk derefter på Hjælp.
Brug Smart hjælp
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet, og tryk derefter på Smart hjælp.
Tryk på knappen Lås i betjeningspanelet for at låse hjælpebogen.
Når hjælpebogen er låst, kan du se detaljerede oplysninger på din iPad om MainStage-grænsefladen, og du kan få trinvise instruktioner i brug af MainStage på Mac.
Brug Smart hjælp sammen med Hurtig hjælp
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet i Logic Remote, og tryk derefter på Smart hjælp.
Sørg for, at hjælpebogen er låst op .
I MainStage skal du vælge Hjælp > Hurtig hjælp.
I MainStage skal du flytte markøren over et grænsefladeelement for at vise dets navn og funktion i området Hurtig hjælp.
Detaljerede oplysninger om MainStage-grænsefladeelementet vises i Smart hjælp til Logic Remote.