Spil på guitar i Logic Remote på iPad
Med Touch-instrumentet Guitar kan du spille akkorder eller toner. Guitarlyden er baseret på softwareinstrumentet for det valgte element. Du kan enten vælge mellem akustiske eller elektriske guitarlyde.
Du kan også skifte til oversigten Akkordbånd, hvor du spiller akkorder.
Vælg en guitarlyd
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet, og tryk derefter på Smart Controls og gribebræt.
Gribebrættet vises nederst på skærmen.
Klik på knappen Bibliotek i betjeningspanelet.
Biblioteket vises øverst på skærmen.
Tryk på en elementkategori, og tryk derefter på et element.
Spil på guitaren for at høre lyden af det valgte element.
Tryk på knappen Bibliotek , eller træk skillelinjen op for at lukke biblioteket.
Spil akkorder
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet, og tryk derefter på Akkordbånd.
Akkordbåndene til guitar vises på fuld skærm.
Gør et af følgende:
Du spiller individuelle toner i en akkord på følgende måde: Tryk på en streng.
Du slår en akkord an på følgende måde: Skub hen over strengene på et af akkordbåndene.
Du spiller hele akkorden på følgende måde: Tryk på toppen af et akkordbånd.
Du gør strengene lydløse på følgende måde: Hold en finger på gribebrættet til venstre eller højre for akkordbåndene, mens du spiller.
Bemærk: Lydløs funktion understøttes ikke af alle guitarelementer til softwareinstrumenter.
Spil individuelle toner
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet, og tryk derefter på Smart Controls og gribebræt.
Gribebrættet vises nederst på skærmen.
Tryk på strengene på gribebrættet for at spille toner. Du kan også trække strenge lodret for at justere (“bende”) tonehøjden opad.
Du afspiller toner i en bestemt skala ved at trykke på knappen Skala og derefter trykke på den skala, du vil spille.
Gribebrættet ændres, så det viser noder i stedet for bånd. Tryk på takterne for at spille tonerne i skalaen.