Rediger rækker og rækkeindstillinger med Logic Remote på iPhone
Du kan gøre rækker lydløse og indstille dem til solo i Logic Remote.
Gør en række lydløs
Tryk på knappen Lydløs i rækkeoverskriften i Logic Remote.
Tryk på knappen Lydløs igen for at slå lyden til for rækken.
Brug en række som solo
Tryk på knappen Solo i rækkeoverskriften i Logic Remote.
Tryk på knappen Solo igen for at slå lyden til for rækken.
Rediger rækkeindstillinger
Tryk på en rækkeoverskrift i Logic Remote for at vise Rækkeindstillinger, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Sådan ændrer du rækketildelingen: Tryk på Rækketildeling, tryk på en rækketype, og tryk derefter på en rækketildeling (navn på node, navn på trommesæt eller en automationsparameter).
Sådan ændrer du trinfrekvensen for rækken: Tryk på Trinfrekvens, og tryk derefter på en nodeværdi.
Sådan ændrer du afspilningsfunktion for rækken: Tryk på Afspilningsfunktion, og tryk derefter på en ny funktion.
Sådan skifter du MIDI-kanal til rækken: Tryk på MIDI-kanal, og indstil kanalen vha. mærket.
Sådan gør du trin i rækken tilfældige: Tryk på Tilfældig trin til/fra.
Sådan rydder du alle trin i rækken: Tryk på Ryd række.
Sådan rydder du alle til-/fra-værdier i rækken: Tryk på Ryd trin til/fra.
Sådan sletter du rækken: Tryk på Slet række.