Brug Smart Controls i Logic Remote på iPad
Du bruger Smart Controls til at styre lyden på det valgte spor. Du kan også bruge Touch-instrumenter i Logic Remote til at spille på softwareinstrumenter i et GarageBand-projekt i realtid.
Smart Controls vises på den øverste del af skærmen, og Touch-instrumentet på den nederste del.
Det viste indhold af Smart Control afhænger af den type Smart Control, der findes til elementet på det valgte lyd- eller softwareinstrumentspor. Smart Controls indeholder som regel indstillingsmuligheder til EQ eller tone, til rumklang og andre effekter og til den aktuelle type spor eller instrument. Hvis det valgte spor ikke indeholder tilbehør, vises der et tomt layout.
Hvert element i Smart Control viser et sæt betjeningsmuligheder på skærmen. Ved at justere en enkelt mulighed på skærmen kan du ændre en eller flere parametre til instrumentet eller effekten på sporet. Betjeningsmulighederne på skærmen har etiketter, så du kan se, hvilket aspekt af lyden de påvirker.
Åbn Smart Controls og Touch-instrumentet til det valgte spor
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet, og tryk derefter på Smart Controls og [Touch-instrument].
Touch-instrumentet bestemmes automatisk af typen af Smart Control i det valgte element, men du kan vælge et andet Touch-instrument.
Du kan automatisere bevægelser til betjeningsmuligheder på skærmen, ligesom du kan automatisere parametre til spor og tilbehør. Når du automatiserer en betjeningsmulighed på skærmen, skrives de faktiske bevægelser til betjeningsmuligheden og ikke de underliggende parameterværdier.