Afspil en præsentation over internettet i Keynote på iPhone
Du kan bruge Keynote Live til at afspille din præsentation over internettet, så alle dem, du giver tilladelse, kan se præsentationen samtidig på deres egen enhed, uanset hvor de befinder sig. Som foredragsholder styrer du, hvornår præsentationen starter og stopper.
De personer, du inviterer til at se præsentationen, kan se den på en Mac eller Windows-computer, en iPhone, en iPad eller en anden mobil enhed. Inviterede personer skal have en webbrowser eller den nyeste version af programmet Keynote på en Mac (med macOS Sierra 10.12 eller en nyere version), en iPhone (med iOS 10 eller en nyere version) eller en iPad (med iOS 10 eller iPadOS 13 eller en nyere version). Inviterede personer behøver ikke at have en iCloud-konto.
Vis din præsentation for inviterede personer uanset deres placering
Tryk på .
Tryk på Brug Keynote Live, og tryk derefter på Fortsæt.
Der oprettes et Keynote Live-link til præsentationen.
Tryk på Inviter personer, og gør derefter et af følgende:
Send en invitation til andre personer via Mail, Beskeder, AirDrop eller en internettjeneste: Tryk på navnet på tjenesten, skriv de nødvendige oplysninger, og send invitationen, eller slå den op. (Du kan bruge AirDrop til at invitere personer i nærheden, som er på samme Wi-Fi-netværk som dig. Hvis du vil bruge en anden tjeneste, skal du først indstille kontoen i Indstillinger på din enhed).
Kopier linket til præsentationen, og del den på en anden måde: Tryk på Flere indstillinger, tryk på Kopier link, tryk der, hvor linket skal vises (f.eks. et socialt netværk eller en blog), og tryk derefter på Sæt ind.
Der indsættes et link til præsentationen i brødteksten i e-mailen, tweeten eller opslaget. Sørg for ikke at slette eller ændre linket.
Hvis du vil oprette en Keynote Live-adgangskode, så kun personer med linket og adgangskoden kan se præsentationen, skal du trykke på Flere indstillinger, trykke på Tilføj adgangskode, skrive de nødvendige oplysninger og derefter trykke på OK.
Husk at sende adgangskoden til alle de personer, du har inviteret.
Bemærk: Adgangskoden bruges kun til at se præsentationen i Keynote Live og er ikke den samme adgangskode, som du kan indstille til at åbne præsentationen.
Tryk på Afspil nu, hvis de inviterede personer er klar til at se præsentationen. Ellers skal du trykke på Afspil senere.
Hvis du trykker på Afspil senere, kan du blive ved med at redigere præsentationen, invitere personer og tilføje en Keynote Live-adgangskode eller ændre adgangskoden. Tryk på , når du er klar til at præsentere.
Tip: Du kan altid se linket til præsentationen ved at trykke på , trykke på Indstillinger til Keynote Live og derefter trykke på Flere indstillinger.
Når du bruger Keynote Live til at afspille en præsentation, kan du ikke bruge markeringsfunktionen til at tegne på lysbillederne.
Vigtigt: Hvis du tidligere har delt præsentationen og givet andre tilladelse til at redigere den, kan de fortsætte med at redigere, mens du præsenterer i Keynote Live. Inviterede Keynote Live-personer ser dog ikke de nye ændringer, medmindre du stopper og genstarter præsentationen (ved at knibe et vilkårligt sted og derefter trykke på ). Kun du kan bruge Keynote Live til at vise en præsentation, som du ejer, også selvom du har delt præsentationen med deltagere.
Inviter flere personer
Du kan invitere nye personer til at se præsentationen, før du starter afspilningen af præsentationen med Keynote Live, eller mens afspilningen er stoppet.
Tryk på , og tryk derefter på Indstillinger til Keynote Live.
Hvis præsentationen afspilles, skal du først knibe et sted for at stoppe afspilningen.
Tryk på Inviter personer, og gør derefter et af følgende:
Send en invitation til andre personer via Mail, Beskeder, AirDrop eller en internettjeneste: Tryk på navnet på tjenesten, skriv de nødvendige oplysninger, og send invitationen, eller slå den op. (Du kan bruge AirDrop til at invitere personer i nærheden, som er på samme Wi-Fi-netværk som dig. Hvis du vil bruge en anden tjeneste, skal du først indstille kontoen i Indstillinger på din enhed).
Kopier linket til præsentationen, og del den på en anden måde: Tryk på Flere indstillinger, tryk på Kopier link, tryk der, hvor linket skal vises (f.eks. et socialt netværk eller en blog), og tryk derefter på Sæt ind.
Der indsættes et link til præsentationen i brødteksten i e-mailen, tweeten eller opslaget. Sørg for ikke at slette eller ændre det.
Tryk på OK.
Tryk på , når du er klar til at afspille præsentationen, og tryk derefter på Afspil på Keynote Live.
Tilføj eller rediger en Keynote Live-adgangskode
Du kan føje en adgangskode til præsentationen, så kun personer med linket og adgangskoden til præsentationen kan se den.
Tryk på , og tryk derefter på Indstillinger til Keynote Live.
Hvis præsentationen afspilles, skal du først knibe et sted for at stoppe afspilningen.
Tryk på Flere indstillinger, og gør derefter et af følgende:
Indstil en adgangskode: Tryk på Tilføj adgangskode, og skriv de nødvendige oplysninger.
Rediger en adgangskode: Tryk på Skift adgangskode, og skriv de nødvendige oplysninger.
Fjern en adgangskode: Tryk på Skift adgangskode, og slå derefter “Bed om adgangskode” fra.
Tryk på OK.
Husk at sende adgangskoden til alle de personer, du har inviteret.
Bemærk: Adgangskoden bruges kun til at se præsentationen i Keynote Live og er ikke den samme adgangskode, som du kan indstille til at åbne præsentationen.
Slå Keynote Live fra for en præsentation
Du kan forhindre inviterede personer i at se en præsentation i Keynote Live ved at slå Keynote Live fra for præsentationen.
Tryk på , mens præsentationen er åben, og tryk derefter på Indstillinger til Keynote Live.
Tryk på Slå Keynote Live fra.
Linket til præsentationen holder op med at virke. Det oprindelige link virker, hvis du senere beslutter at slå Keynote Live til igen for præsentationen.
Bemærk: Når du afspiller en præsentation via Keynote Live, eksporteres lysbillederne til iCloud som midlertidige arkiver. Alle arkiverne streames til de inviterede personers enheder, så snart du starter præsentationen. Det sikrer en jævn afspilning. Kun inviterede personer med Keynote Live-linket (og adgangskoden, hvis du har indstillet en) kan få adgang til arkiverne.
Du kan også lægge din præsentation på et websted, der understøtter integrerede Keynote-præsentationer (f.eks. Medium eller WordPress), så personer, der afspiller præsentationen, kan navigere gennem præsentationen i en afspiller på webstedet. I Tilføj din præsentation i en blog med Keynote på iPhone kan du læse, hvordan du opretter et link til præsentationen og indstiller tilladelser til at se den.