Opret din første præsentation i Keynote på iPhone
Hvis du vil oprette en præsentation, skal du først vælge et tema. Et tema er en samling af færdige lysbilledlayout, der bruger koordinerede farver, skrifter og grafiske elementer for at opnå et ensartet udseende. Hvert lysbilledlayout indeholder eksempelbilleder og tekst, der er formateret som overskrifter og brødtekst. Du tilføjer dit eget indhold ved at erstatte eksempelindholdet.
Hvis du hurtigt vil forvandle dine ideer til et første udkast, eller hvis du foretrækker at fokusere på indholdet, strukturen og forløbet i din præsentation fra starten, kan du bruge dispositionsoversigten til at komme i gang.
Opret en præsentation ud fra et tema
Åbn Keynote, tryk på øverst i præsentationsadministrationen, og vælg derefter et tema for at åbne temavælgeren (vist nedenfor).
Bemærk: Hvis du vil have mulighed for at formatere tabel- og diagramdata efter et andet sprogs regler, skal du vælge sproget, inden du vælger et tema. Se Formater en præsentation til et andet sprog.
Tryk på kategorinavnene øverst i temavælgeren for at se de forskellige temaer, og tryk derefter på et tema for at åbne det.
Nogle temaer hentes først til din enhed, når du vælger dem eller åbner en præsentation, der bruger et tema. Hvis enhedens forbindelse er langsom, eller den ikke har forbindelse, når det sker, vises eksempelbilleder og lysbilledbaggrunde i præsentationen måske med en lavere opløsning, indtil temaet er blevet hentet, eller enheden har forbindelse igen.
Hvis du vil anvende et andet lysbilledlayout til det første lysbillede, skal du trykke på lysbilledet i lysbillednavigatoren til venstre, trykke på , trykke på Layout og derefter trykke på et layout.
Tekst og billeder er anbragt forskelligt på de enkelte lysbilledlayout, du bruger som udgangspunkt til dit indhold.
Tryk på for at lukke menuen Layout.
Gør et af følgende for at opbygge din præsentation:
Tilføj et lysbillede: Tryk i lysbillednavigatoren på det lysbillede, som det nye lysbillede skal anbringes efter, tryk på , og tryk derefter på et layout. Knib indad på skærmen for at zoome ud, hvis du ikke kan se lysbillednavigatoren.
Tilføj tekst: Tryk to gange på eksempelteksten for at tilføje din egen tekst.
Tilføj et billede: Tryk på for at erstatte eksempelbilleder med dine egne.
Du afspiller præsentationen ved at trykke på og derefter trykke på et lysbillede for at skifte til det næste lysbillede.
Du afslutter præsentationen ved at knibe indad et vilkårligt sted på skærmen. Du kan læse om flere måder at vise en præsentation på i Afspil en præsentation på iPhone eller iPad.
Du lukker præsentationen ved at trykke på i øverste venstre hjørne af skærmen.
Præsentationen gemmes automatisk, mens du arbejder, så du mister ikke dit arbejde, når du lukker præsentationen. Keynote sluttes ikke, når du lukker præsentationen.
Du kan altid omdøbe en præsentation eller ændre det sted, hvor den skal gemmes.
Opret en disposition til en præsentation
Du kan oprette en tekstdisposition til en ny præsentation i dispositionsoversigt i Keynote. I dispositionsoversigten vises dine lysbilleder som en hierarkisk række titler, undertekster, punktopstillinger og medieeksempler. Du kan tilføje og redigere tekst, anbringe billeder og videoer og ændre formatet på lysbilleder i dispositionsoversigten. Det er praktisk, når du opretter det første udkast, tager noter eller fokuserer på en ny præsentations struktur.
Åbn Keynote, tryk på i præsentationsadministrationen, og vælg Start en disposition for at åbne en ny præsentation i dispositionsoversigt.
Gør et af følgende:
Tilføj et lysbillede: Tryk i tekstdispositionen på det lysbillede, du vil tilføje et nyt lysbillede efter, og tryk derefter på over tastaturet.
Tryk to gange på Retur for hurtigt at tilføje et lysbillede, mens du skriver i den sidste række til et lysbillede.
Slet et lysbillede: Tryk på øverste række af det lysbillede, du vil slette, tryk på , og tryk derefter på Slet.
Flyt rundt på lysbilleder: Tryk i tekstdispositionen på øverste række af det lysbillede, du vil flytte, hold en finger på , indtil det ser ud til at blive løftet opad, og træk det derefter til en ny placering i tekstdispositionen.
Brug et andet lysbilledlayout: Vælg det lysbillede, du vil redigere, tryk på , tryk på Layout, og vælg derefter et layout på menuen. Tryk på for at lukke menuen.
Tilføj tekst: Tryk på en række i tekstdispositionen, og begynd at skrive.
Føj et foto eller en video til et lysbillede med et medieeksempel: Hvis lysbilledet kun har et enkelt eksempel, skal du vælge lysbilledet og derefter trykke på . Hvis lysbilledet har flere eksempler, skal du trykke på og vælge det eksempel, du vil bruge. Naviger til billedet eller videoen, og tryk på emnet for at føje det til lysbilledet.
Du lukker præsentationen ved at trykke på i øverste venstre hjørne af skærmen.
Præsentationen gemmes automatisk, mens du arbejder, så du mister ikke dit arbejde, når du lukker præsentationen. Keynote sluttes ikke, når du lukker præsentationen.
Du kan læse mere om, hvordan du arbejder i dispositionsoversigt, i Vis lysbilleder som tekstkonturer.
Du afslutter dispositionsoversigten uden at lukke præsentationen ved at trykke på på værktøjslinjen, trykke på Oversigtsvalg og derefter vælge Lysbilledoversigt eller Lysbord.