Tilføj din præsentation i en blog med Keynote på iPad
Du kan lægge en præsentation på Medium eller WordPress, så læserne kan klikke gennem præsentationen (uden dens animationer og interaktive elementer) ved at bruge en afspiller i bloggen. Du ændringer, du foretager af præsentationen i Keynote, vises automatisk i den integrerede version.
Læserne kan se den fulde udgave af præsentationen ved at åbne den i Keynote, hvor de også kan redigere den (i stedet for kun at se den), hvis du har tilladt redigering via delingstilladelserne. De ændringer, der foretages af læserne, vises også i den integrerede præsentation.
Hvis du vil indsætte en interaktiv præsentation i et blogindlæg, skal du dele præsentationen og derefter tilføje et link til den i dit indlæg.
Tilføj en præsentation i en blog
Hvis du vil tilføje en præsentation, skal du være logget ind med dit Apple-id, og Keynote skal være indstillet til at bruge iCloud Drive.
Tryk på , mens præsentationen er åben i Keynote, og tryk derefter på Samarbejd med andre.
Hvis præsentationen allerede er delt, er der et hak på knappen Samarbejde i stedet for et plustegn.
Tryk på Delingsindstillinger nederst i menuen, og vælg delingsindstillingerne.
Hvem har adgang: Tryk på lokalmenuen, og vælg “Alle med linket”.
Tilladelse: Tryk på lokalmenuen, og vælg “Skrivebeskyttet”, hvis du ikke vil have, at de personer, du har delt præsentationen med, kan ændre den. Ellers skal du vælge “Kan foretage ændringer”.
Bemærk: Tilføj ikke en adgangskode. Hvis du gør det, fungerer det link, du indsætter, ikke.
Gør et af følgende:
Hvis præsentationen ikke allerede er delt: Tryk på Tilføj personer øverst til venstre for at vende tilbage til den forrige skærm, og tryk derefter på Kopier link.
Når beskeden Starter samarbejde lukkes, er linket til præsentationen kopieret til udklipsholderen.
Hvis præsentationen allerede er delt: Tryk på Samarbejde øverst til venstre for at vende tilbage til den forrige skærm, tryk på Send link, tryk på Kopier link, og tryk derefter på OK.
Linket til præsentationen kopieres til udklipsholderen.
Tryk i det åbne blokindlæg for at anbringe indsætningsmærket på en ny linje, hvor linket skal vises, tryk på Sæt ind, og tryk derefter på Retur.
Når du publicerer, vises afspilleren i indlægget. Læserne kan gennemse præsentationen i bloggen ved at trykke eller klikke, eller de kan bruge knappen Åbn i Keynote til at åbne en fuldt interaktiv version af præsentationen.