Tilføj matematiske ligninger i Keynote på iPad
Du kan tilføje matematiske udtryk og ligninger som flydende objekter på et lysbillede. Når du vil tilføje en ligning, opretter du den i ligningsdialogen i Keynote ved hjælp af LaTeX-kommandoer eller MathML-elementer og indsætter den derefter i præsentationen.
Du kan også tilføje ligninger integreret i teksten i tekstfelter og figurer.
Tilføj en ligning med LaTeX eller MathML
Gør et af følgende:
Anbring ligningen integreret i teksten: Anbring indsætningsmærket i et tekstfelt eller en figur, eller vælg den tekst, du vil erstatte med ligningen.
Anbring ligningen, så den kan flyttes frit: Tryk uden for lysbilledet for at sikre dig, at du ikke har valgt noget.
Tryk på , tryk på , og tryk derefter på Ligning.
Indtast en LaTeX- eller MathML-ligning ved hjælp af tastaturet og symbolerne over tastaturet.
Du kan få oplysninger om brug af de understøttede LaTeX-kommandoer eller MathML-elementer og -egenskaber i Apple-supportartiklen Om understøttelse af LaTeX og MathML.
På iPad kan nogle taster have flere tegn. Du skriver et af tegnene ved holde fingeren på tasten og derefter skubbe skråt til venstre eller højre. Du kan f.eks. skrive en venstre kantet parentes ved at holde fingeren på tasten H og derefter skubbe ned og til højre.
Tryk på Indsæt.
Træk ligningen for at ændre dens placering på lysbilledet.
Rediger, slet eller flyt en ligning med LaTeX eller MathML
Du kan redigere en ligning, efter du har oprettet den.
Rediger en ligning: Tryk to gange på ligningen, foretag dine ændringer, og tryk derefter på Opdater.
Flyt en ligning: Tryk på ligningen, og træk den til en anden placering på lysbilledet eller i teksten.
Rediger en lignings størrelse eller farve: Tryk på ligningen, tryk på , og tryk derefter på fanen Format eller Organiser. Du kan også trykke på et håndtag omkring ligningen og trække i det for at ændre dens størrelse.
Kopier en ligning: Tryk på ligningen, tryk på Kopier, tryk på det sted, hvor ligningen skal placeres, og tryk derefter på Sæt ind.
Slet en ligning: Tryk på ligningen, og tryk derefter på Slet.
Flyt en flydende ligning integreret i teksten: Klip ligningen på lysbilledet, og indsæt den i et tekstfelt eller en figur. Se Anbring objekter i et tekstfelt eller en figur.