Introduktion til Keynote til iCloud
Keynote til iCloud er en webapp, hvor du kan oprette og redigere præsentationer på en Mac eller Windows-computer (ved hjælp af en understøttet browser). Præsentationer, du opretter i Keynote til iCloud, er automatisk tilgængelige i appen Keynote på en hvilken som helst Mac, iPhone eller iPad, hvor der er logget ind med det samme Apple-id.
Denne integration på tværs af enheder fungerer i begge retninger. Du kan oprette eller redigere en Keynote-præsentation overalt – på en computer, iPhone, iPad eller på internettet – og ændringerne vises overalt. Du kan også dele et link til en præsentation med andre, og derefter kan I redigere præsentationen sammen i realtid.
Når du åbner Keynote til iCloud, vises præsentationsadministrationen. Her kan du oprette, åbne og dele præsentationer og meget mere.
Vigtigt: For at holde dine Keynote-præsentationer opdateret på alle computere og enheder skal du have den nyeste version af appen Keynote installeret (download den gratis fra App Store), og dine computere og enheder skal overholde følgende minimumsystemkrav: macOS 12.3, iOS 15.4 eller iPadOS 15.4