Skift baggrund på lysbilledet i Keynote til iCloud
Du kan føje et billede, en dækkende farve eller et farveforløb (to farver, der går over i hinanden) til lysbilledets baggrund.
Vælg en miniature af et lysbillede i lysbillednavigatoren (til venstre).
I indholdsoversigten Format til højre skal du kontrollere, at afkrydsningsfeltet Baggrund er valgt, og derefter vælge en af følgende fyldtyper:
Forindstillet farve eller farveforløb, der er designet til at matche det aktuelle tema: Klik i feltet med den forindstillede farve til højre for afkrydsningsfeltet, og vælg en farve eller et farveforløb.
En speciel farve eller et farveforløb: Klik på lokalmenuen under afkrydsningsfeltet, og vælg Fyldfarve eller Gradueringsfyld. Klik på den specielle farvebrønd under lokalmenuen (den har flere valgmuligheder end den forudindstillede farvebrønd), og vælg en farve.
Et billede: Klik på lokalmenuen under afkrydsningsfeltet, og vælg Billedfyld. Klik på Vælg, og dobbeltklik derefter på et billedarkiv med en af arkivendelserne .jpg, .png eller .gif.
Hvis objekter på siden, f.eks. tabelceller, diagrammer og tekstfelter, ikke har deres eget baggrundsfyld, viser de lysbilledets baggrundsfarve. Hvis du vil udfylde objektet med en anden farve, kan du se Skift baggrunden i tabelceller, Skift baggrund for diagrammet eller Udfyld objekter med farve eller et billede.