
Opret en certifikatindstilling i Hovednøglering på Mac
Hvis du kommunikerer med nogen, der bruger forskellige certifikater til forskellige e-mailadresser, kan du oprette en certifikatindstilling, der angiver, hvilket certifikat der skal bruges, når du kommunikerer med dem via e-mail.
Opret en ny certifikatindstilling
- Gå til appen Hovednøglering  på din Mac. på din Mac.- Du kan åbne Hovednøglering ved at søge efter den i Spotlight og trykke på Retur. 
- Vælg “log ind” på listen Nøgleringe. 
- Vælg Certifikater på listen Kategori. 
- Gør et af følgende: - Vælg det certifikat, du vil bruge, og vælg Arkiv > Ny certifikatindstilling. 
- Vælg Arkiv > Ny certifikatindstilling, klik på lokalmenuen Certifikat, og vælg det certifikat, du vil bruge. 
 
- Indtast den placering (URL) eller e-mailadresse, der kræves et certifikat til, i feltet Placering eller E-mailadresse. 
- Klik på Tilføj. 
Du kan gennemse de certifikatindstillinger, du har oprettet, ved at klikke på kolonneoverskriften Type, mens certifikaterne vises. Derefter skal du se efter “certifikatindstillinger i kolonnen Type.
Fjern en certifikatindstilling
- Gå til appen Hovednøglering  på din Mac. på din Mac.- Du kan åbne Hovednøglering ved at søge efter den i Spotlight og trykke på Retur. 
- Vælg “log ind” på listen Nøgleringe. 
- Vælg Alle emner på listen Kategori. 
- Klik på kolonneoverskriften Type for at sortere alle emner efter type, og rul ned, indtil dine certifikatindstillinger vises. 
- Vælg et certifikat, tryk på slettetasten, og klik derefter på Slet.