Stream indhold til Apple TV med Deling i hjemmet i iTunes på Mac
Med Apple TV (2. generation og nyere modeller) kan du streame indhold til dit hjemmebiografanlæg fra et iTunes-bibliotek på dit netværk med Deling i hjemmet. Du kan også streame digitale fotografier, der opbevares på computeren.
Før du kan streame indhold til Apple TV, skal du indstille deling i hjemmet i iTunes og på Apple TV.
Slå Deling i hjemmet til på computeren
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge Arkiv > Deling i hjemmet > Slå deling i hjemmet til.
Skriv dit Apple-id og din adgangskode, og klik derefter på Slå Deling i hjemmet til.
Gentag disse trin for hver computer, som skal streame indhold til Apple TV med den samme Apple-id-konto og adgangskode.
Indstil Deling i hjemmet på Apple TV
Vælg Indstillinger > Konti > Deling i hjemmet på Apple TV.
Vælg Slå Deling i hjemmet til, og indtast derefter det samme Apple-id og den samme adgangskode, som du skrev på computeren.
Stream dine film eller tv-udsendelser i iTunes til Apple TV
Du skal sørge for, at programmet iTunes er åbent på din Mac.
Gør et af følgende på Apple TV:
Stream en film: Vælg Film, og vælg derefter Købt på menuen øverst.
De film, du har købt eller lejet, vises på Apple TV. Du afspiller et emne ved at vælge det.
Stream en tv-udsendelse: Vælg Tv-udsendelser, og vælg derefter Købt på menuen øverst.
De tv-udsendelser, du har købt, vises på Apple TV. Du afspiller et emne ved at vælge det.
Stream fotografier fra computeren til Apple TV
Når Deling i hjemmet er indstillet på computeren og Apple TV, kan du bruge iTunes til at streame fotografier til dit hjemmebiografanlæg.
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge Arkiv > Deling i hjemmet > Vælg fotografier, der skal deles med Apple TV.
I det vindue, der vises, skal du vælge Del fotografier fra, og derefter vælge en kilde på lokalmenuen.
Gør et af følgende:
Vælg “Alle fotografier, album, begivenheder og ansigter”.
Vælg “Valgte album, begivenheder og ansigter”, og vælg derefter de emner, du vil streame.
Klik på Anvend.