Hvis du har problemer med brænde en disk i iTunes på pc
Gå til appen iTunes på din pc, og gør et af følgende:
Kontroller, om det er en playliste (en liste over sange), du forsøger at brænde. Du kan ikke brænde en disk direkte fra dit iTunes-bibliotek, radioen, en delt playliste eller din iPod. Du kan se instruktioner i Opret en playliste.
Hvis du vælger Filer > Brænd playliste til disk, og der ikke sker noget, eller de forkerte sange brændes, skal du sikre dig, at der er et hak ved de sange, du vil inkludere.
Du skal sikre dig, at du har valgt det rigtig diskformat. Hvis du vil oprette en cd med en type lydfil, som iTunes understøtter (MP3, AAC, AIFF osv.), kan du prøve at vælge Data-cd eller -dvd. Hvis den playliste, du prøver at brænde, indeholder AAC-filer, skal du sikre dig, at MP3-cd ikke er valgt.
Hvis din playliste indeholder køb med DRM-beskyttelse fra iTunes Store, kan du have overskredet det antal gange (syv), som du må brænde playlisten.
Hvis cd-brændingen stopper ved en bestemt sang, kan playlisten indeholde indkøb fra iTunes Store, der ikke er blevet godkendt til afspilning på den pågældende computer. Du godkender computeren ved at dobbeltklikke på den indkøbte sang (hvor cd-brændingen stoppede) og skrive oplysninger om den konto, hvorfra sangen blev købt. Du kan godkende op til fem computere ad gangen. Se Godkend en pc til at afspille køb fra iTunes.
Hvis en brændt cd hakker, når du afspiller den i et eksternt cd-rw-drev, kan du prøve at afspille den i et internt drev eller et stereosystem.
Hvis du ikke kan brænde en cd, og det eksterne drev “fryser fast”, skal du slukke for drevet og tænde det igen, så det nulstilles.
Film købt fra iTunes Store kan ikke brændes til en video-cd (vcd) eller til en dvd eller vcd, der kan afspilles i en dvd-afspiller.
Hvis din computer eller skærm går på vågeblus, mens du brænder en cd, kan du indstille computeren og skærmen til at vente lidt længere med at gå på vågeblus. Det gør du vha. kontrolpanelet Strømstyring.
Brug Windows Update til at sikre, at den nyeste Service Pack til computeren er installeret.
Se efter firmwareopdateringer på computer- eller drevproducentens websted, og installer de firmwareopdateringer, der er beregnet til computeren og cd- eller dvd-drevet.
Selvom computeren er ny, skal du have de nyeste drivere til skærm- og lydkort og andet udstyr. Se efter opdateringer på producenternes websteder.
Prøv at bruge medier af et andet mærke eller en anden type disk (f.eks. cd-rw i stedet for cd-r).
Prøv at vælge en lavere brændehastighed.
Nogle cd-rw-drev virker ikke med iTunes. Hvis dit drev vises ud for Cd-brænder, når du har valgt Filer > Brænd playliste til disk, virker det med iTunes. Hvis dit drev ikke vises, understøttes det måske ikke, eller de korrekte drivere er måske ikke installeret. Du installerer de nødvendige drivere ved at geninstallere iTunes.
Der findes flere oplysninger om fejlfinding på webstedet om support til iTunes.