iMessage

iMessage er en sikker beskedtjeneste, som du kan bruge til at sende og modtage beskeder på din iPhone, iPad, Mac eller dit Apple Watch.

Når andre sender en besked til din e-mailadresse eller dit telefonnummer vha. iMessage, modtager du beskeden på alle de Apple-enheder, der er indstillet til at modtage beskeder, som sendes til den e-mailadresse eller det telefonnummer. Når du ser en iMessage-samtale, kan du se alle de beskeder, der er sendt fra en hvilken som helst enhed, så du kan holde kontakten med dine venner, uanset hvor du er. Se Apple-supportartiklen Brug af Kontinuitet til at tilslutte din Mac, iPhone, iPad, iPod touch og dit Apple Watch.

Du skal have et Apple-id for at bruge iMessage. Hvis du har foretaget køb fra iTunes Store eller App Store, eller du har logget ind på iCloud, har du et Apple-id.

En samtale i Beskeder med blå bobler, der angiver, at beskederne blev sendt med iMessage i stedet for sms/mms.

Godt at vide om kommunikation i iMessage:

  • Du kan sende beskeder via Wi-Fi eller en mobiltjeneste.

  • Når du kommunikerer med andre, der også bruger iMessage på en Apple-enhed, vises beskederne i blå bobler. (Sms-/mms-beskeder vises i grønne bobler og er ikke krypterede).

    Din besked bliver sendt med iMessage, når du ser en blå Send-knap knappen Send. En grøn Send-knap viser, at beskeden bliver sendt med sms/mms eller din mobiltjeneste.

  • Du kan se det, når andre skriver.

  • Du kan bruge flere apps og funktioner, f.eks. samarbejde, kvitteringer for læste beskeder, Tapbacks, indlejrede svar, fortryd afsendelse, lydbeskeder, beskedeffekter, Memoji, Apple Pay, rapportering af reklame, administration af gruppesamtaler m.m.

  • Af sikkerhedsmæssige grunde krypteres beskeder, der sendes via iMessage, før de sendes.

  • Du kan rapportere spambeskeder til Apple, når du bruger iMessage.