Få adgang til funktioner fra låseskærmen på iPad
Låseskærmen, som viser den aktuelle tid og dato samt dine seneste notifikationer, vises, når du tænder iPad eller afbryder vågeblus. Fra låseskærmen kan du se notifikationer, åbne Kamera og Kontrolcenter, få en hurtig oversigt over oplysninger fra dine yndlingsapps m.m.
Du kan give låseskærmen et personligt præg ved at vælge en baggrund, vise et yndlingsbillede, ændre skriften til klokkeslæt, tilføje widgets og meget mere. Se Opret en tilpasset låseskærm på iPad.

Få adgang til funktioner og oplysninger fra låseskærmen
Du kan hurtigt få adgang til de funktioner og oplysninger, du har mest brug for, fra låseskærmen, også når iPad er låst.
Åbn Kamera: Skub til venstre. (Se Tag fotos med kameraet på din iPad).
Åbn Kontrolcenter: Skub ned fra øverste højre hjørne. (Se Brug og tilpas Kontrolcenter på iPad).
Se tidligere notifikationer: Skub op fra midten. (Se Se og reager på notifikationer på iPad).
Se flere widgets: Skub til højre. (Se Tilføj, rediger og fjern widgets på iPad). Du kan interagere med widgets på låseskærmen og hjemmeskærmen for at udføre opgaver – tryk f.eks. på et emne i Påmindelser-widgetten for at krydse det af, eller tryk på knappen Afspil i Podcasts-widgetten for at afspille en episode.
Begynd at tegne og skrive noter: (på understøttede modeller) Tryk med Apple Pencil på låseskærmen. Det, du opretter, gemmes i Noter.
Styr afspilning af medier: Brug betjeningspanelet til afspilning (Afspiller nu) på låseskærmen til at afspille, sætte på pause og spole frem eller tilbage, når du afspiller medier på iPad. (Se Se og styr liveaktiviteter på låseskærmen).
Se Slå funktioner til låseskærmen til på iPad for at vælge, hvad du vil have adgang til fra låseskærmen.
Vis eksempler på notifikationer på låseskærmen
Gå til Indstillinger
> Notifikationer.
Tryk på Vis eksempler, og tryk på Altid.
Eksempler på notifikationer er blandt andet tekst fra Beskeder, linjer fra Mail-beskeder og detaljer om kalenderinvitationer. Se Se og reager på notifikationer på iPad.
Se og styr liveaktiviteter på låseskærmen
Du kan se liveaktiviteter på låseskærmen, herunder direkte sportsopdateringer, opdateringer af ordrer, tidtagninger, flyruteoversigt og medieafspilning, så du kan følge med direkte på låseskærmen.
Når du afspiller musik, film eller andre medier på din iPad, kan du bruge betjeningspanelet til afspilning i Afspiller nu på låseskærmen til at afspille, sætte på pause og spole frem eller tilbage.
Du kan også styre afspilning af medier på en ekstern enhed (f.eks. Apple TV eller HomePod) fra låseskærmen på iPad.