Hukommelseskort og kabler, der bruges sammen med iMovie på Mac
Hvis du vil importere medier fra optageenheden til Mac, skal du tage hukommelseskortet ud af enheden og sætte det i Mac eller i en kortlæser. Du kan også slutte enheden direkte til Mac vha. det rigtige kabel. Derefter kan du importere medierne på hukommelseskortet eller enheden. Du kan få flere oplysninger i Importer til iMovie på Mac fra arkivbaserede kameraer.
Hukommelseskort
Mange arkivbaserede videokameraer og enheder optager medier på et udskifteligt hukommelseskort. Du kan slutte en kortlæser til Mac og overføre indholdet på hukommelseskortet til Mac. Nogle Mac-computere har en plads til SD- (Secure Digital) eller SDXC-kort (SD extended capacity), så de kan læse og skrive data til SD-medier, der sidder i kortpladsen. Hvis din Mac har en kortplads, kan du tage kortet ud af kameraet, sætte det i Mac og derefter importere arkiverne.
Der findes flere oplysninger i Om SD- og SDXC-kortpladsen.
Kabler og enheder
Du kan også slutte enheden til din Mac via en Thunderbolt-, USB- eller FireWire-forbindelse. Kabeltypen afhænger af den enhed, du bruger:
Thunderbolt-enhed: Enheder, der bruger Thunderbolt I/O-teknologi, bruger et stik, der sættes i Thunderbolt- eller Mini DisplayPort-stikket på din Mac og ligner stikket nedenfor.
USB-enhed: Du bruger et USB-kabel til arkivbaserede videokameraer, digitale stillbilledkameraer, som optager video, og iPad, iPhone og iPod touch. USB-kablet kan have et Type A-stik, der kan sættes i din Mac (øverst på illustrationen nedenfor). Den anden ende af USB-kablet har et Type B-stik, der kan sættes i din optagelsesenhed (midt på illustrationen nedenfor) Nyere videokameraer kan bruge et USB-kabel med et Type C-stik i begge ender (nederst på illustrationen nedenfor)
FireWire-enhed: De fleste videokameraer, der optager til bånd, bruger et FireWire-kabel med 6 ben i den ende, der sættes i din Mac (øverst på illustrationen nedenfor), og et stik med 4 ben i den anden ende, der sættes i videokameraet (nederst på illustrationen nedenfor).
Du kan også have et FireWire 800-kabel med en anden type stik til videokameraet eller Mac.