Føj klip og fotos til magiske film i iMovie på iPhone
Du kan føje videoklip og fotos til en magisk film ved at optage nye videoklip eller fotos eller tilføje dem fra biblioteket.
Optag video direkte til en magisk film
I iMovie på din iPhone: Åbn et magisk filmprojekt.
Tryk på knappen Tilføj nederst på skærmen, og tryk derefter på Optag video, eller tag foto.
Tryk på knappen Optag for at starte videooptagelsen. Tryk på den igen for at stoppe optagelsen.
Tip: Du kan trykke på opløsningen og billedfrekvensen øverst til højre for at ændre, hvordan videoen skal optages. Du slår den automatisk blitz til ved at trykke på knappen Blitz øverst til venstre.
Tryk på Brug video for at føje videoen til dit projekt, eller tryk på Tag om for at slette den tidligere optagelse og optage en ny video.
Videoen tilføjes nederst på listen i din magiske film.
Optagede videoer opbevares i dit fotobibliotek.
Tag fotos direkte til en magisk film
I iMovie på din iPhone: Åbn et magisk filmprojekt.
Tryk på knappen Tilføj nederst på skærmen, og tryk derefter på Optag video, eller tag foto.
Tryk på Foto.
Tryk på lukkerknappen for at tage et foto.
Tip: Du slår den automatisk blitz til ved at trykke på knappen Blitz øverst til venstre.
Tryk på Brug foto for at føje fotoet til projektet, eller tryk på Tag om for at slette det forrige foto og tage et nyt.
Fotoet tilføjes nederst på listen i din magiske film.
De fotos, du tager, opbevares i dit fotobibliotek.
Tilføj klip eller fotos fra dit bibliotek
I iMovie på din iPhone: Åbn et magisk filmprojekt.
Tryk på knappen Tilføj nederst på skærmen, og tryk derefter på Vælg fra bibliotek.
Tryk på Fotos øverst på skærmen for at vælge et videoklip eller foto fra kamerarullen, eller tryk på Album for at vælge et videoklip eller foto fra et album i dit fotobibliotek.
Tryk på det videoklip eller foto, du vil tilføje.
Tilføj et videoklip eller foto med et titelformat
Du kan anvende et titelformat på din magiske film, når du tilføjer et videoklip eller foto.
I iMovie på din iPhone: Åbn et magisk filmprojekt.
Tryk på knappen Tilføj nederst på skærmen, og tryk derefter på Tilføj klip med titel.
Tryk på et titelformat for at vælge det, og tryk derefter på OK.
Vælg et videoklip eller foto fra dit fotobibliotek.