Overfør billeder i Billedoverførsel på Mac
Du kan bruge Billedoverførsel til at overføre billeder og videoklip til din Mac fra et kamera, en iPhone, iPad, iPod touch eller en anden enhed med et kamera. Når du har overført emnerne, kan du vælge at slette dem fra enheden.
Slut enheden til computeren vha. et kabel, og tænd for enheden.
Du bliver måske bedt om at låse din enhed op med en kode eller om at godkende enheden.
Vælg enheden på listen Enheder eller Fælles i appen Billedoverførsel på din Mac.
Brug værktøjerne på værktøjslinjen i Billedoverførsel til at ændre, hvordan miniaturerne vises:
Gør miniaturerne større eller mindre: Træk mærket.
Vis billeder som et net af større miniaturer: Klik på .
Vis billederne på en liste: Klik på .
Roter billeder: Klik på det nødvendige antal gange. Hvis du vil rotere emnet til højre, skal du holde alternativtasten nede og derefter klikke på knappen det nødvendige antal gange.
Vælg billeder, hvis du ikke vil importere dem alle.
Klik på lokalmenuen Importer til nederst i vinduet, og vælg derefter, hvor billederne skal gemmes, eller opret et PDF-dokument eller en webside, der indeholder billederne.
Hvis du vil hente billeder til en anden placering, skal du vælge Anden og vælge en placering.
Klik på Hent (hvis du har valgt billeder) eller Hent alle.
Emner, du henter, bliver som standard på enheden. Klik på knappen Handling på værktøjslinjen i Billedoverførsel, hvis du foretrækker at fjerne dem fra din enhed. Derefter skal du fravælge “Bevar originaler” eller vælge “Slet efter import” (den tilgængelige mulighed afhænger af den type enhed, du tilsluttede).
Bemærk: Et Live Photo hentes som to separate arkiver – et stillbilledarkiv og et videoarkiv.
Hvis du vil have flere oplysninger om, hvordan du tilslutter og bruger din enhed, skal du læse i den dokumentation, der fulgte med enheden.