Med Mail kan du administrere alle dine e-mailkonti fra en enkelt app. Det virker med de fleste populære e-mailtjenester som iCloud, Gmail, Yahoo Mail og AOL Mail.
Indstil dine e-mailkonti. Er du træt at logge ind på flere websteder for at tjekke dine e-mailkonti? Indstil Mail med alle dine konti, så du kan se alle dine beskeder et sted. Vælg Mail > Tilføj konto.
Administrer dine beskeder. Se kun de beskeder, du vil se, i din indbakke. Bloker beskeder fra bestemte afsendere ved at flytte deres beskeder direkte til papirkurven, gøre meget aktive e-mailtråde lydløse og annullere abonnementer på mailing-lister direkte i Mail. Du kan også filtrere din indbakke, så den kun viser ulæste beskeder.
Send senere og få en påmindelse. Planlæg det perfekte øjeblik til afsendelse af en e-mail. Når du skriver en ny besked, skal du klikke på lokalmenuen ved siden af knappen Send. Vælg et af de foreslåede tidspunkter på listen eller Send senere for at vælge en dato og et tidspunkt. Du kan også vælge en dato og et klokkeslæt, hvor du vil blive mindet om en e-mail, som du har åbnet, men ikke besvaret. Ctrl-klik på en e-mail i din indbakke, og klik på Påmind mig. Vælg, hvornår du ønsker at få en påmindelse, og beskeden atter skal vises øverst i din indbakke.
Fortryd afsendelse. Du kan nemt trække en e-mailbesked tilbage, som du lige har sendt, før den når frem til modtagerens indbakke. Klik på Fortryd afsendelse nederst i indholdsoversigten i Mail inden for 10 sekunder efter afsendelse. Du kan også tilpasse, hvor lang tid du har til at trække en e-mail tilbage. Gå til Indstillinger i Mail > Nye beskeder, og vælg en mulighed i lokalmenuen ud for Tid til at fortryde afsendelse.
Siri: Sig f.eks.: “Send en e-mail til Laura om turen”.
Find den rigtige besked. Skriv i søgefeltet for at se forslag til beskeder, der passer bedst til din forespørgsel. Mail har en smart ny søgefunktion, som giver mere præcise resultater, som ved, når du laver slåfejl, og som søger efter synonymer til dine søgetermer. Smart søgning giver dig også mulighed for at se en mere detaljeret oversigt over delt indhold m.m., når du søger efter e-mailbeskeder.
Beskyt din anonymitet. Beskyttelse af anonymitet forhindrer afsendere af e-mails i at få kendskab til dine oplysninger. Hvis du slår indstillingen til, skjules din IP-adresse, så afsendere ikke kan knytte den til din øvrige onlineaktivitet eller fastslå din placering. Det forhindrer også afsendere i at se, om du har åbnet deres e-mails. Slå funktionen til i indstillingerne til Mail > Anonymitet, og vælg derefter Beskyt Mail-aktivitet.
Gå aldrig glip af en e-mail. Når du modtager en ny e-mail, vises en notifikation øverst til højre på skærmen, så du hurtigt kan se et eksempel på indgående beskeder. (Vil du ikke se notifikationer? Du kan slå dem fra ved at åbne Systemindstillinger og derefter klikke på Notifikationer i indholdsoversigten. Gå til Appnotifikationer til højre, og klik på Mail for at konfigurere dine notifikationsindstillinger.)
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Mail.