
Brug Find min iPhone på din iPhone, iPad eller iPod touch
Find mine venner og Find min iPhone er blevet slået sammen til en enkelt app – Find , som er tilgængelig på iOS 13, iPadOS 13 eller nyere versioner af disse. Med Find-appen kan du lokalisere dine venner og Apple-enheder ved hjælp af oplysninger, der er lagret i iCloud.
Hvis din iPhone, iPad eller iPod touch har iOS 12 eller en tidligere version, kan du bruge Find min iPhone til at se, hvor dine Apple-enheder er og beskytte dem, hvis du mister dem eller de bliver stjålet. Find softwareversionen på din enhed.
Først skal du indstille Find min iPhone ved at tilføje dine Apple-enheder. Derefter kan du læse mere om, hvad du kan gøre med appen på din iPhone, iPad eller iPod touch.

Hvad kan du gøre med Find min iPhone på iOS 12 eller en tidligere version?
Lokaliser en enhed: Find din iPhone, iPad, iPod touch, Mac, dit Apple Watch eller dine AirPods på et kort. Afspil en lyd på en enhed, så du nemmere kan finde den.
Marker en enhed som mistet: Hvis du mister en enhed, kan du bruge din iPhone, iPad eller iPod touch til at markere den som mistet og hjælpe med at beskytte dine personlige oplysninger. Vis en tilpasset besked på den mistede enheds skærm, der fortæller folk, at enheden er mistet, og hvordan de får fat på dig. Når du har fundet enheden, kan du slå funktionen Mistet fra.
Slet en enhed: Du kan eksternt slette alle dine personlige oplysninger på en enhed fra din iPhone, iPad eller iPod touch. Aktiveringslås forbliver slået til for at beskytte enheden.
Fjern en enhed fra din konto: Hvis du ikke længere bruger en enhed, eller du har solgt eller bortgivet den, kan du fjerne den fra din konto, så den ikke længere vises i Find min iPhone.
Se hvordan: Du kan åbne Hjælp til Find min iPhone på din iPhone, iPad eller iPod touch. Åbn appen Find min iPhone, log ind med dit Apple-id, og tryk derefter på Hjælp øverst til venstre.
Du kan også bruge Find min iPhone i en webbrowser på en iPhone eller iPad, se Brug Find min iPhone på iCloud.com på din iPhone eller Brug Find min iPhone på iCloud.com på din iPad.