Opret, og slet påmindelser på iCloud.com
Alle påmindelser, du opretter, anbringes på en påmindelsesliste.
Opret en påmindelse
Vælg en liste over den nye påmindelse i Påmindelser på iCloud.com, og gør derefter et af følgende:
Hvis du bruger opdaterede påmindelser, skal du trykke på for at tilføje en påmindelse nederst på listen.
Du kan også tilføje en påmindelse under en eksisterende påmindelse. Vælg titlen på påmindelsen, og tryk derefter på Retur eller Enter.
Hvis du ikke bruger opdaterede påmindelser, skal du trykke på Nyt emne.
Tip: Du kan oprette en påmindelse fra iCloud.com-startsiden ved at trykke på i hjørnet af flisen Påmindelser. Du kan oprette en ny påmindelse fra et hvilket som helst sted på iCloud.com ved at trykke på på værktøjslinjen og derefter trykke på Påmindelse.
Skriv påmindelsen (f.eks. "tandlægebesøg") i det tekstfelt, der vises, og tryk derefter på OK, eller tryk på Returtasten eller Enter for at oprette en anden påmindelse.
Tilføj oplysninger i en påmindelse for opdaterede påmindelser
Du kan føje oplysninger til en påmindelse, f.eks. en note eller en advarsel. Du kan redigere påmindelsens titel, tilføje noter, indstille en advarsel til en lokalitet eller en dag og markere en påmindelse med flag.
Bemærk: Hvis du bruger opdaterede påmindelser, kan du også se en notes prioritet og liste på iCloud.com. Brug appen Påmindelser på en enhed med iOS 13, iPadOS 13, macOS 10.15 eller en nyere version til at tilføje yderligere oplysninger.
I Påmindelser på iCloud.com skal du vælge den påmindelse, du vil føje oplysninger til, trykke på og derefter gøre en af følgende ting:
Rediger påmindelsens titel: Indtast en ny titel.
Tilføj en note: Skriv en beskrivelse eller andre oplysninger i tekstfeltet.
Få en advarsel på en bestemt dag: Slå "Påmind mig på en bestemt dag" til, og indstil derefter datoen og klokkeslættet.
Få en advarsel på en bestemt lokalitet: Slå "Påmind mig på lokalitet" til, tryk derefter på lokalmenuen, og vælg en indstilling.
Marker en påmindelse med flag: Tryk på flaget øverst i oplysningsruden.
Føj oplysninger til en påmindelse (hvis du ikke bruger opdaterede påmindelser)
Hvis du ikke bruger opdaterede påmindelser, kan du tilføje noter, indstille en advarsel til en bestemt dag og tildele en prioritet til påmindelser.
I Påmindelser på iCloud.com skal du vælge den påmindelse, du vil føje oplysninger til, trykke på Oplysninger og derefter gøre en af følgende ting:
Tilføj en note: Skriv en beskrivelse eller andre oplysninger i tekstfeltet.
Få en advarsel på en bestemt dag: Vælg På en bestemt dato, og indstil den dato og det klokkeslæt, hvor du ønsker at modtage påmindelsen. Tryk på lokalmenuen Gentag aldrig, og vælg derefter et interval for påmindelsen.
Tildel en prioritet: Tryk på lokalmenuen Prioritet, og vælg derefter en indstilling. Prioriterede emner vises med et, to eller tre udråbstegn på påmindelseslisten.
Slet en påmindelse
ADVARSEL: Når du sletter en påmindelse, slettes den fra alle enheder, hvor Påmindelser er slået til i iCloud-indstillinger. Hvis du bruger opdaterede påmindelser og sletter en påmindelse med underopgaver, slettes påmindelsen og alle dens underopgaver.
I Påmindelser på iCloud.com skal du vælge den liste, der indeholder påmindelsen, og vælge den påmindelse, du vil slette.
Gør et af følgende:
Hvis du bruger opdaterede påmindelser, skal du vælge påmindelsestitlen og trykke på tasten Slet eller Tilbage for at slette alle tegnene (slet også en eventuel note), og tryk på OK.
Hvis du ikke bruger opdaterede påmindelser, skal du trykke på tasten Slet eller Tilbage.
Hvis du ikke bruger opdaterede påmindelser, kan du også trykke på Oplysninger og derefter trykke på Slet i vinduet Oplysninger.
Bemærk: Hvis du ved et uheld sletter påmindelser, og du ikke bruger opdaterede påmindelser, kan du gendanne dem på iCloud.com via en webbrowser på en iPad eller en Mac eller Windows-computer.
Hvis du bruger opdaterede påmindelser, kan du ændre en påmindelse til en underopgave til påmindelsen oven over den, når du logger ind på iCloud.com på en Mac eller Windows-computer.