
Del arkiver og mapper i iCloud Drive på iCloud.com
Du kan dele arkiver og mapper i iCloud Drive, så andre kan se og redigere dem.
Bemærk: Du kan få vist delte Pages-, Numbers- og Keynote-arkiver på en iPad, men du kan ikke redigere dem.
Del arkiver og mapper
Gå til icloud.com/iclouddrive, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Tryk på
, vælg arkivet eller mappen, du vil dele, og tryk derefter på
.
Tilføj e-mailadresserne for de personer, du vil dele med. Tryk på Delingsindstillinger, og vælg derefter, hvem der kan få adgang til arkivet eller mappen, hvem der kan foretage ændring, og om deltagere må føje personer til arkivet eller mappen.
Tryk på Del, og når der vises et nyt vindue med linket til dit arkiv, skal du kopiere linket og sende det.
Vigtigt: Linket sendes ikke automatisk. Du skal sende linket til den person, du vil dele med.
Når du deler en mappe, er det kun deltagerne, der kan se arkiverne i den delte mappe. Hvis du vil invitere flere personer til at have adgang til arkiverne, skal du ændre indstillingerne til den delte mappe. Du kan ikke vælge et enkelt arkiv eller en enkelt mappe inde i den delte mappe og føje deltagere til det eller den.
Vis fælles arkiver
Du kan se alle dine delte arkiver sorteret efter hvem, der har delt dem.
Gå til icloud.com/iclouddrive, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Tryk på Delt i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se indholdsoversigten, skal du trykke på
.
Hvis du vil tilføje eller fjerne deltagere eller holde op med at dele arkivet, kan du se Administrer deling af arkiver og mapper i iCloud Drive.