Opret eller rediger kontakter i Kontakter på iCloud.com
Du kan oprette en ny kontakt eller redigere en eksisterende kontakt på iCloud.com. Du kan føje eller slette felter i en kontakt til standardoplysninger, såsom et telefonnummer eller en e-mailadresse, og du kan føje felter til yderligere oplysninger, såsom fødselsdag, et kaldenavn eller en ægtefælles navn.
Gør et af følgende i Kontakter på iCloud.com:
Opret en ny kontakt: Tryk på til højre, og vælg derefter Opret ny kontakt. Et tomt kontaktkort vises.
Rediger en eksisterende kontakt: Vælg en kontakt på listen over kontakter, og tryk derefter på Rediger øverst på kontaktkortet.
Tilføj eller rediger kontaktens for- eller efternavn.
Gør et af følgende:
Tilføj kontaktoplysninger: Tryk på ud for Kontaktoplysninger for at tilføje oplysninger, f.eks. et kaldenavn eller en jobtitel. Du kan også trykke på Tilføj felt nederst på det nye kontaktkort for at tilføje disse oplysninger samt nogle få yderligere muligheder såsom fonetisk for- og efternavn.
Tilføj eller skift fotoet: Du kan tilføje et nyt kontaktfoto ved at trykke på Tilføj foto. Tryk på fotoet for at redigere et eksisterende foto. Tryk på Vælg foto for at vælge et foto, eller træk et foto til fotofeltet. Du kan ændre fotoets størrelse eller rotere det. Tryk på OK for at gemme ændringerne.
Tilføj nye felter: Tryk på ud for de felter, du vil tilføje. Nogle felter kræver, at du vælger en mærkat i lokalmenuen. Vælg f.eks. at tilføje en e-mailadresse for Hjem, Arbejde, Skole eller Andet, eller opret en brugertilpasset mærkat.
Rediger eksisterende felter: Tryk på et felt for at redigere det.
Slet et felt: Tryk på . Du kan ikke slette standardfelter.
Når du er færdig, skal du trykke på Gem.