macOS High Sierra

Se dine bøger på alle dine enheder

Med iCloud vises dine bøger, PDF-dokumenter, samlinger, markeringer, noter og bogmærker automatisk på din Mac og dine iOS-enheder, når du er logget ind med det samme Apple-id. iCloud husker også, hvilken side du er ved at læse.

Åbn iBooks for mig

Se alle de bøger, du har købt i iBooks Store

  • På din Mac: Klik på Sorter efter i dit iBooks-bibliotek, og vælg derefter Vis iCloud-bøger. Hvis du ser Skjul iCloud-bøger, vises de bøger, du har købt, allerede.

  • På din iOS-enhed: Tryk på Samlinger (f.eks. “Alle bøger”) i dit iBooks-bibliotek, og sørg for, at Skjul iCloud-bøger ikke er valgt.

Se samlinger, markeringer, noter og bogmærker

  • På din Mac: Vælg iBooks > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter “Synkroniser bogmærker, markeringer og samlinger på tværs af enheder”.

  • På din iOS-enhed: Gå til Indstillinger > iBooks, og slå derefter “Synkroniser bogmærker og noter” og “Synkroniser samlinger” til.

Se de bøger og PDF-dokumenter, du har føjet til iBooks

  • På din Mac: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud. Klik på Indstillinger ud for iCloud Drive (sørg for, at iCloud Drive er slået til), og vælg derefter iBooks.

  • På din iOS-enhed: Gå til Indstillinger > iCloud > iCloud Drive, og slå derefter iBooks til. iCloud til iBooks kræver en iOS-enhed med iOS 9.3 eller en nyere version.

Du kan skjule bøger, som du har købt i iBooks Store, og som du ikke vil se på dine enheder. Skjulte bøger vises hverken i dit bibliotek eller i iCloud. Hvis du har indstillet Familiedeling, kan dine familiemedlemmer hverken se eller hente skjulte bøger.