macOS High Sierra

Slet bøger fra din Mac

Når du sletter en bog eller et PDF-dokument, lagres emnet ikke længere på din Mac.

Åbn iBooks for mig

  • Vælg bogen, og tryk derefter på Slettetasten.

Hvis du bruger iCloud til iBooks og sletter et PDF-dokument eller en bog, som du har importeret, slettes emnet fra alle dine enheder.

Bøger, som du har købt i iBooks Store, er stadig i iCloud, selvom du fjerner dem fra din Mac. De vises i dit bibliotek med et iCloud-statussymbol . Du kan når som helst hente købte bøger igen fra iBooks Store eller blot dobbeltklikke på en bog i dit bibliotek, som har et iCloud-statussymbol. (Der skal være forbindelse til internettet.)

Du kan ikke slette bøger, du har købt i iBooks Store, fra iCloud, men du kan skjule dem (klik på Sorter efter, og vælg derefter Skjul iCloud-bøger). Hvis du vil skjule bøger, så de aldrig vises i dit bibliotek på nogen enhed, skal du se Skjul købte bøger.

Hvis du bruger iCloud til iBooks, hentes PDF-dokumenter og bøger, du tilføjer på en anden enhed, automatisk til din Mac, så længe der er plads nok på den. Hvis du vil slå automatiske overførsler fra, skal du slå iCloud til iBooks fra. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud. Klik på Indstillinger ud for iCloud Drive (sørg for, at iCloud Drive er slået til), og fravælg derefter iBooks.