Modtag notifikationer om Hjem-tilbehør på Mac
Du kan modtage notifikationer, når dine tilbehør registrerer noget, og tjekke status for dine tilbehør.
Slå notifikationer om dine tilbehør til
Notifikationer er som standard slået til for nogle tilbehør, f.eks. røgalarmer og dørlåse, men du kan også indstille notifikationer for andre typer tilbehør, f.eks. bevægelsessensorer.
I programmet Hjem på din Mac skal du dobbeltklikke på et tilbehør.
Klik på Statusnotifikationer, og vælg Notifikationer på denne Mac.
Notifikationen indstilles kun til denne Mac.
Tjek status for dine tilbehør
Du kan tjekke status for dine tilbehør direkte fra Hjem-skærmen.
Klik på Hjem eller et værelse i indholdsoversigten i programmet Hjem på din Mac.
Gennemse statussymbolerne øverst på skærmen.
Ugennemsigtig: Klik for at slå til eller fra (en forsinkelse på 8 sekunder giver dig mulighed for at fortryde din handling, ved at du klikker igen). Ctrl-klik, eller klik hårdt for at se oplysninger.
Gennemsigtig: Klik for at se oplysninger.
Klimasensortilbehør er samlet under samme statussymbol. Alarmsensortilbehør (røg, lækage, kulilte og kuldioxid) er også samlet under samme statussymbol, når de ikke er aktive.