
Før du optager lyd i GarageBand på Mac
Du kan optage din stemme, et akustisk instrument eller anden lyd vha. computerens indbyggede mikrofon eller en mikrofon, der er tilsluttet computeren. Du optager lyd fra en mikrofon til et lydspor.
Før du begynder at optage lyd, skal du gøre følgende:
Slut en mikrofon, en elektrisk guitar eller et andet instrument til computeren, og sørg for, at mikrofonen eller instrumentet virker.
Vælg det lydspor, som du vil optage til, eller tilføj et lydspor. Sørg for at vælge indgangskilden og indstille styrken på lyd ind og overvågning til sporet.
Indstil antal bit til optagelsen, dvs. antallet af digitale bit pr. sample. Jo højere antallet af bit er, jo større bliver lyddataenes dynamiske område.
Stem alle instrumenter, som du optager, så du kan være sikker på, at dine lydoptagelser stemmer med evt. softwareinstrumenter, samples eller eksisterende optagelser i projektet.
Indstil indgangskilden til sporet
Vælg det spor i GarageBand på Mac, du vil bruge, og klik derefter på knappen Smart Controls
på kontrollinjen.
Klik på knappen Input under Indstillinger til optagelse for at skifte mellem et par stereokanaler eller en monokanal til indgående lyd, og vælg derefter kilden på lokalmenuen Input.
Juster lydstyrkeniveauet på lyd ind fra lydkilden
Vælg det spor i GarageBand på Mac, du vil bruge, og klik derefter på knappen Smart Controls
på kontrollinjen.
Juster mærket Optageniveau under Indstillinger til optagelse.
Bemærk: Hvis mærket Optageniveau er utydeligt, kan du ikke ændre optagelydstyrken i GarageBand. Du skal i stedet ændre lydstyrken på den tilsluttede enhed.
Du kan også vælge afkrydsningsfeltet Automatisk niveaukontrol for at få optageniveauet justeret automatisk. Det sænker niveauet for at forhindre feedback og hæver det, hvis det er for svagt.
Hør lyd fra mikrofonen eller instrumentet, mens du spiller og optager (overvågning)
Vælg det spor, du vil bruge, i GarageBand på Mac.
Gør et af følgende:
Klik på knappen Overvågning
i sporets overskrift.
Klik på knappen Smart Controls
på kontrollinjen, og klik på knappen Overvågning
under Indstillinger til optagelse.
Tip: Du kan slå Overvågning til på et spor, der ikke er valgt, hvis du vil høre sporets inputsignal, når du vælger sporet.