Spil på koto i GarageBand til iPhone
Koto er et traditionelt japansk instrument, der minder om en sitar. Den har 13 strenge spændt ud over broer på en hul klangbund. Strengene stemmes i den pentatone molskala, der kaldes Hira Choshi. Man spiller på koto ved at slå strengene an med højre hånd og skubbe eller trække i strengene med venstre hånd for at ændre tonehøjde og skabe vibrato.
Åbn koto
Tryk på knappen Browser , skub til Verden, og tryk derefter på knappen Koto.
Brug akkordbåndene
Tryk på knappen Akkordbånd for at skifte til akkordoversigten.
Du spiller glissando ved at skubbe et akkordbånd op og ned. Du kan også trykke for at spille individuelle toner.
Du kan tilføje dine egne specielle akkorder, der skal afspilles.
Spil et mønster
Tryk på knappen Akkordbånd for at skifte til akkordoversigten, og tryk derefter på knappen Betjening .
Træk mærket Autoafspilning til en af de nummererede positioner.
Tryk på et akkordbånd. Når du trykker på et andet akkordbånd, afspilles det samme mønster med toner i den pågældende akkord.
Tryk på akkordbåndet igen for at stoppe afspilning af mønsteret.
Spil individuelle toner
Tryk på knappen Akkordbånd for at skifte til nodeoversigten.
Gør et af følgende:
Spil med en knipsende lyd: Tryk på højre side af en streng.
Juster tonehøjde: Træk til venstre eller højre for at sænke eller hæve tonehøjden, mens du trykker på en streng. Træk fingeren frem og tilbage for at skabe vibrato.
Slå tone an: Skub strenge op eller ned.
Gør strenge lydløse: Spil toner ved at trykke på eller skubbe strengene, og tryk derefter på kotoen til venstre for strengene.
Spil overtone: Hold en finger på kotoen til venstre for strengene, og spil derefter toner ved at trykke eller skubbe på strengene.
Spil toner i en bestemt skala: Tryk på knappen Skala , og tryk derefter på den skala, som du vil spille.
Spil mere præcist
Du kan bruge zoomfelterne til at se et større sæt strenge.
Tryk på zoomknapperne øverst til venstre og højre.
Zoomfelterne til venstre viser strengene med de lavere tonehøjder, og zoomfelterne til højre viser strengene med de højere tonehøjder.
Tilføj tremolo
Hold en finger på tremolomærket, mens du spiller. Du kan kontrollere hastigheden på tremoloen ved at bevæge fingeren til venstre eller højre.