Rediger områdeindstillinger i GarageBand til iPad
Hvert område i sporområdet indeholder indstillinger. Forskellige områdetyper kan have nogle andre indstillinger.
Du kan se og ændre indstillingerne for et område i sporområdet.
Se og skift områdeindstillinger
Tryk to gange på området, og vælg derefter Indstillinger på menuen Rediger.
Skift en eller flere af områdeindstillingerne:
Forstærkning: Træk mærket Forstærkning til venstre eller højre for at justere cellens lydstyrke (kun blå områder).
Anslag: Træk mærket Anslag til venstre eller højre for at justere cellelydstyrken (kun grønne og gule områder).
I loop: Skub kontakten I loop til højre for at slå afspilning i loop for cellen til.
Følg tempo & tonehøjde: Tryk for at få området til at følge sangens tempo og tonehøjde (kun blå områder).
Oktaver: Tryk på knapperne – og + for at hæve eller sænke tonehøjden (kun grønne områder).
Halvtoner: Tryk på knapperne – og + for at hæve eller sænke tonehøjden (kun grønne områder).
Hastighed: Træk mærket Hastighed fra venstre mod højre for at ændre cellens hastighed (tempo).
Baglæns: Skub kontakten Baglæns til højre for at få cellen til at afspille baglæns.
Nulstil alle: Du kan nulstille alle celleindstillinger ved at trykke på Nulstil alle.
Tryk på OK, når du er færdig.