R.YDELSE
Funktionen R.YDELSE returnerer rentedelen af et anført lån eller en anført annuitet baseret på faste, periodiske betalinger og en fast rente.
R.YDELSE(periodisk-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-forfalder)
periodisk-rente: En talværdi, der repræsenterer rentesatsen pr. periode. periodisk-rente indtastes som et decimaltal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%). periodisk-rente anføres vha. den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller årlig) som tal-perioder. Hvis tal-perioder f.eks. repræsenterer måneder, og den årlige rente er 8 %, anføres periodisk-rente som 0,00667 eller 0,667% (0,08 divideret med 12). periodisk-rente kan være negativ, men det resultat, som funktionen returnerer, kan være svært at fortolke.
periode: En talværdi, der repræsenterer den betalingsperiode, som du vil beregne størrelsen på hovedstol eller rente for. periode skal være større end 0.
tal-perioder: En talværdi, der repræsenterer antallet af perioder. tal-perioder anføres vha. den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller årlig) som periodisk-rente. tal-perioder skal være større end eller lig med 0.
nutid-værdi: En talværdi, der repræsenterer startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten. nutid-værdi formateres ofte som en valuta. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt) eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
fremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi, der ofte formateres som en valuta. I slutningen af investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste ydelse (balloon på engelsk) på et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv). Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 0.
hvornår-forfalder: En valgfri modalværdi, der angiver, om ydelser er forfaldne i begyndelsen eller slutningen af hver periode. De fleste prioritets- og andre lån kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er standard. De fleste leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode (1).
slutning (0 eller udeladt): Ydelsen behandles, som om den er modtaget eller foretaget i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelsen behandles, som om den er modtaget eller foretaget i begyndelsen af hver periode.
Noter
Den valuta, der bruges i funktionsresultatet, afhænger af indstillingerne i Sprog & område (i Systemindstillinger i macOS 12 og tidligere versioner, Systemindstillinger i macOS 13 og nyere versioner og i Indstillinger i iOS og iPadOS) eller af indstillingerne i Tidszone/område i indstillingerne til iCloud.
Eksempel |
---|
Et hypotetisk amortiseringslån på kr. 200.000 (nutid-værdi er positiv, fordi der er tale om et indgående beløb) har en årlig rente på 6 %, der skal betales månedligt (periodisk-rente er 0,06/12) bagud (hvornår-forfalder er 0), en løbetid på 10 år (tal-perioder er 10*12) og en sidste ydelse på kr. 100.000 (fremtid-værdi er -100000, fordi det er et udgående beløb). =R.YDELSE(0,06/12; 25; 10*12; 200000; -100000; 0) returnerer -922,41 (negativt, fordi det er et udgående beløb), rentedelen af den første ydelse i det tredje år af låneperioden (periode er 25, fordi det er den 25. ydelse). =H.YDELSE(0,06/12; 25; 10*12; 200000; -100000; 0) returnerer -687,80, hovedstolsdelen af den første ydelse i det tredje år af låneperioden (ydelse 25). =YDELSE(0,06/12; 10*12; 200000; -100000; 0) returnerer -1.610,21, det beløb der skal betales ved hver ydelse i låneperioden. Bemærk, at den rentedel, der returneres af R.YDELSE, og den hovedstolsdel, der returneres af H.YDELSE, svarer til den månedlige ydelse, der returneres af YDELSE. |