Administrer et FaceTime-opkald på nettet
Når du deltager i et opkald på nettet fra et FaceTime-link med en enhed, der opfylder disse krav, kan du dele linket med andre, skifte oversigt m.m.
Du kan gøre følgende, mens du er med i et FaceTime-opkald på nettet:
Se et videoopkald på fuld skærm: Klik på knappen Slå Fuld skærm til og fra .
Vend tilbage til vinduets standardstørrelse (fra fuld skærm eller delt skærm): Klik på knappen Slå Fuld skærm til og fra , eller tryk på esc-tasten.
Skift til et samtaleopkald: Klik på knappen Slå video fra . Du tænder kameraet igen ved at klikke på knappen igen.
Gør opkaldet lydløst: Klik på knappen Lydløs . Du kan stadig høre den anden person i opkaldet, men vedkommende kan ikke høre dig.
Du slår lyden til igen ved at klikke på knappen Lydløs igen.
Organiser tre eller flere deltagere i et net: Klik på knappen Mere , og klik derefter på Brug netoversigt.
Del linket med en anden person: Klik på knappen Mere , klik på Kopier link eller Del link, og vælg, hvordan du vil dele linket.
Skift kamera eller mikrofon: Klik på knappen Mere , og vælg det kamera og den mikrofon, du vil bruge til opkaldet.
Tip: På nogle enheder kan du måske bruge kameraet på forsiden – klik på knappen Skift kamera .