
Brug SharePlay til at dele skærme i FaceTime på Mac
Med SharePlay i FaceTime (macOS 12 eller en nyere version) kan du dele din skærm og vise apps, websider m.m. under FaceTime-videoopkald. Du kan gennemse et fotoalbum sammen med andre, planlægge den næste ferie sammen eller få feedback på noget, du arbejder på – alt sammen mens du kan se og høre alle personers reaktioner.
Mens du deltager i et FaceTime-opkald på din Mac, kan du åbne en app, du vil dele i opkaldet.
Klik på knappen FaceTime
på menulinjen.
Klik på knappen Del skærm
, og foretag en af følgende handlinger:
Del appvinduet: Vælg Vindue, flyt markøren til den app, du vil dele, og klik derefter på Del dette vindue.
Del hele skærmen: Vælg Skærm, flyt markøren til hvilken som helst del af skærmen, og klik derefter på Del denne skærm.
Hvis du vil stoppe deling, skal du klikke på knappen FaceTime
på menulinjen og derefter klikke på knappen Stop deling.
Du kan også se film og tv-udsendelser eller lytte til musik sammen under et FaceTime-opkald. Se Brug SharePlay til at se og lytte sammen.
Bemærk: Nogle apps, der understøtter SharePlay, kræver et abonnement for at deltage. Nogle funktioner og noget indhold er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.