Avancerede indstillinger til søgestrategier i Biblioteksværktøj på Mac
Hver Mac-computer har en søgestrategi, også kaldet en søgesti, som anfører, hvilke biblioteksdomæner Open Directory kan bruge, f.eks. computerens lokale biblioteksdomæne og et fælles bibliotek.
Disse søgestrategier anfører også den rækkefølge, som Open Directory bruger biblioteksdomænerne i. Open Directory søger i hvert biblioteksdomæne og stopper søgningen, når det finder et resultat. F.eks. stopper Open Directory søgning efter en brugerpost, når det finder en post, hvis brugernavn passer til det navn, der søges efter.
I macOS tilføjer og fjerner dsconfigad
automatisk Active Directory-servere i søgestrategien. Du kan ikke slå denne mulighed fra.
Biblioteksværktøj definerer følgende søgestrategier:
Godkendelse: macOS bruger den søgestrategi, når der skal findes og hentes godkendelsesoplysninger og andre administrative data på biblioteksdomæner.
Kontakter: macOS bruger strategien til søgning efter kontaktoplysninger til at finde og hente navn, adresse og andre kontaktoplysninger på biblioteksdomæner. Appen Kontakter på din Mac bruger disse oplysninger. Andre apps kan også programmeres til at bruge dem.
Hver søgestrategi består af en liste over biblioteksdomæner. Det er rækkefølgen på listen, der definerer søgestrategien. macOS starter øverst på listen og søger i alle biblioteksdomæner, indtil de ønskede oplysninger er fundet, eller slutningen af listen er nået uden resultat.
Søgestrategier til godkendelse og kontaktoplysninger kan have en af følgende indstillinger:
Automatisk: Starter med det lokale biblioteksdomæne og kan inkludere et LDAP-bibliotek, der leveres af DHCP- og biblioteksdomæner, som computeren er forbundet til.
Lokalt bibliotek: Inkluderer kun det lokale biblioteksdomæne.
Speciel sti: Starter med det lokale biblioteksdomæne og inkluderer valgte LDAP-biblioteker, et Active Directory-domæne og fælles biblioteksdomæner.
Mappen /local/default inkluderes altid i søgestien og er altid utydelig.
ADVARSEL: Hvis du konfigurerer din Mac til at bruge en automatisk søgestrategi til godkendelse og en LDAP-server leveret af DHCP, forøger du risikoen for, at en ondsindet bruger kan få kontrol med din computer. Risikoen er endnu større, hvis computeren er konfigureret til at oprette forbindelse til et trådløst netværk. Se Beskyt din Mac mod en fjendtlig DHCP-server.