Slå automatisk synkronisering til eller fra i Windows
Du kan synkronisere indhold automatisk, når du slutter din iPhone, iPad eller iPod til din Windows-enhed, eller synkronisere indhold manuelt. Se Synkroniser din Windows-enhed og iPhone, iPad eller iPod, hvis du vil synkronisere indhold manuelt.
Slut din Apple-enhed til din Windows-enhed.
Du kan tilslutte din enhed med et USB- eller USB-C-kabel eller bruge en Wi-Fi-forbindelse. Se Synkroniser indhold mellem din Windows-enhed og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
I appen Apple-enheder
på din Windows-enhed, skal du vælge enheden i indholdsoversigten.
Hvis du slutter din enhed til din Windows-enhed med et USB- eller USB-C-kabel og ikke kan se enheden i indholdsoversigten, kan du få hjælp her: Hvis din iPhone, iPad eller iPod ikke vises i indholdsoversigten.
Vælg Generelt i indholdsoversigten.
Vælg “Synkroniser automatisk, når denne [enhed] er tilsluttet” under Indstillinger for at aktivere automatisk synkronisering.
Vælg Anvend.
Inden du frakobler Apple-enheden fra din Windows-enhed, skal du vælge knappen Skub medie ud i indholdsoversigten.