macOS High Sierra

Tilføj og rediger kontaktbilleder

Tilføj eller rediger de billeder, der vises på kontaktkort og i andre programmer, som bruger kontaktoplysninger, f.eks. Mail og Beskeder. Dine kontakter ser ikke billederne – det gør kun du.

Vinduet til tilføjelse eller ændring af en kontakts billede: På venstre side er lister over kilder, f.eks. Standarder eller Kamera, og på højre side er det aktuelle billede med et mærke, der kan bruges til at zoome ind på billedet.

Tip: Du kan hurtigt tilføje eller ændre et billede ved at trække et billede fra skrivebordet eller en mappe til monogrammet på det aktuelle billede i et kort og derefter klikke på Arkiver.

Åbn Kontakter for mig

Tilføj et billede

  1. Vælg et kort, og klik derefter på monogrammet.

  2. Klik på knappen Tilføj , og gør et af følgende.

    • Brug et standardsystembillede: Klik på Standarder, vælg et billede blandt dem, der følger med macOS, og klik derefter på Næste.

    • Tag dit billede vha. din Mac: Klik på Kamera, og klik på knappen Tag fotografi, når du er klar.

    • Brug et billede fra Fotos: Klik på Fotos for at se billeder, som du har i programmet Fotos, vælg et billede, og klik derefter på Næste.

    • Brug et billede fra Photo Booth: Klik på Photo Booth for at se billeder, som du har taget med din Mac og programmet Photo Booth, vælg et billede, og klik derefter på Næste.

  3. Juster billedet.

    • Zoom ind eller ud: Træk mærket til venstre eller højre.

    • Flyt billedet: Træk billedet rundt i cirklen.

  4. Klik på Arkiver, og klik derefter på OK nederst i vinduet.

Rediger billedet

  1. Vælg et kort, klik på billedet, og klik derefter på profilbilledet (der står “rediger” på det).

    Hvis du bare vil justere det aktuelle billede, skal du fortsætte til næste trin. Ellers skal du gøre følgende:

    • Brug et standardsystembillede: Klik på Standarder, vælg et billede blandt dem, der følger med macOS, og klik derefter på Næste.

    • Tag dit billede vha. din Mac: Klik på Kamera, og klik på knappen Tag fotografi, når du er klar.

    • Brug et billede fra Fotos: Klik på Fotos for at se billeder, som du har i Fotos, eller klik på Øjeblikke, Samlinger, År eller Steder for at se bestemte billeder. Vælg et billede, og klik derefter på Næste.

    • Brug et billede fra Photo Booth: Klik på Photo Booth for at se billeder, som du har taget med din Mac og programmet Photo Booth. Vælg et billede, og klik derefter på Næste.

  2. Juster billedet.

    • Zoom ind eller ud: Træk mærket til venstre eller højre.

    • Flyt billedet: Træk billedet rundt i cirklen.

  3. Klik på Arkiver, og klik derefter på OK nederst i vinduet.

Slet et billede

  • Vælg en kontakt, og vælg Kort > Slet specielt billede.

Du kan ikke slette monogrammer.

Når du tilføjer eller ændrer en kontakts billede, mærkes evt. tilgængelige billeder for at angive kilden – en konto (f.eks. Facebook, LinkedIn eller Exchange) eller din Mac (f.eks. et billede fra Fotos). Hvis en kontakt har flere billeder, kan du vælge, hvilket der skal bruges på vedkommendes kort. Hvis der ikke står “rediger” på et billede, når det er valgt, kan du ikke ændre eller slette det.