Tilføj eller rediger Quartz-filtre i ColorSync-hjælpefunktion på Mac
Brug ColorSync-hjælpefunktion til at tilføje et nyt filter eller redigere et eksisterende filter for at tilpasse farven i et arkiv.
Åbn ColorSync-hjælpefunktion for mig
Tilføj et nyt filter
Klik på Filtre på værktøjslinjen i programmet ColorSync-hjælpefunktion på din Mac.
Klik på knappen Tilføj for at oprette et nyt filter, skriv et navn på filteret, og tryk derefter på Returtasten.
Klik på lokalmenuen til højre for filterets navn, og vælg derefter komponenten:
Tilføj komponent til farvestyring: Vælg et emne på denne undermenu for at føje farveændringer til filteret. Vælg en standardbeskrivelse til arkiver uden en farvebeskrivelse.
Tilføj komponent til billedeffekter: Vælg et emne på denne undermenu for at ændre størrelsen, antallet af farver, interpolerings- og komprimeringsindstillingerne til billederne i dit arkiv.
Tilføj komponent til retouchering af PDF: Vælg et emne på denne undermenu for at vælge, hvordan sort/hvide data skal kodes, om billeder skal interpoleres, og om der skal oprettes PDF/X-3-dokumenter.
Tilføj domæneoplysninger: Vælg dette emne for at angive, hvor filteret kan bruges. Filteret kan bruges i programmer, PDF-arbejdsgange og i dialogen Udskriv.
Tilføj kommentarer: Vælg dette emne for at skrive en kommentar om filteret.
Når du tilføjer et filter, kan du forhindre, at det bliver redigeret ved en fejltagelse, ved at klikke på lokalmenuen til højre for det og derefter vælge Lås. Vælg Lås op, hvis du vil tillade redigering af det.
Rediger et filter
Klik på Filtre på værktøjslinjen i programmet ColorSync-hjælpefunktion på din Mac.
Klik på trekanten til venstre for filteret.
Klik på trekanten til venstre for filterkomponenten, og rediger derefter indstillinger for at ændre filteret.
Hvis filterets komponenter er utydelige, er filteret låst og kan ikke redigeres.
Hvis du vil redigere et filter, mens du ser, hvordan det redigerede filter ændrer et PDF-dokument, skal du vælge Arkiv > Åbn og vælge et arkiv. Når arkivet åbnes, skal du klikke på lokalmenuen Filter nederst i vinduet og derefter vælge i Direkte opdatering fra filterinfo. Når du redigerer filteret, vises ændringerne i PDF-dokumentet.