Indstilling af dit fag, der ikke administreres, i Klasseværelse
Du kan oprette et fag uden at bruge et administreret Apple ID eller en MDM-løsning med Klasseværelse
Du kan se hele listen med krav til fag, der ikke administreres, i Krav til Klasseværelse.
Skriv dine oplysninger, og opret dit første fag
Åbn Klasseværelse på din Mac, og skriv det navn, eleverne skal se (f.eks. Smith).
Klik på billedsymbolet for at tage eller vælge et foto, og klik derefter på OK.
Du kan ændre det senere ved at klikke på dit symbol øverst i venstre hjørne og ændre dit navn eller foto.
Klik på Fortsæt.
Tryk på Opret fag, skriv derefter navnet på dit fag og eventuelt en beskrivelse, vælg et symbol og en baggrundsfarve til faget, og klik på Opret.
Opret flere fag
Åbn Klasseværelse på din Mac, og klik på Tilføj i vinduet Klasseværelse eller på værktøjslinjen.
Skriv navnet på dit fag og en valgfri beskrivelse, og vælg et symbol og en baggrundsfarve til faget.
Klik på Opret.
Rediger eller fjern et fag
Åbn Klasseværelse på din Mac, og vælg det fag, du vil redigere eller fjerne.
Gør et af følgende:
Klik på Info nederst til venstre på fagsymbolet eller øverst til højre på værktøjslinjen for at ændre fagets navn, beskrivelse eller baggrundsfarve, og klik derefter på Opdater.
Klik på Fjern fag, og klik derefter på Fjern fag igen.
Inviter elever til at tilmelde sig faget
Dit annoncerede fag er klar til tilmelding, og en elev kan nu søge efter faget ved at vælge Indstillinger > Klasseværelse på sin iPad. Eleverne tilføjer faget ved at skrive en PIN-kode (Personal Identification Number) på fire cifre, som du har oplyst. En elev kan tilmelde sig flere fag, enten med samme lærer eller forskellige lærere, så eleven nemt kan gå fra det ene lokale til det andet med sin iPad.
Åbn Klasseværelse på din Mac, og dobbeltklik på det fag, du vil bruge. Klik derefter på Tilføj elever.
Bemærk: Det kan tage op til 10 sekunder, før faget vises.
Bed eleverne om at gøre et af følgende:
Vælg Systemindstillinger > Klasseværelse, og klik på “Tilføj navn på fag” på deres Mac.
Vælg Indstillinger > Klasseværelse, og tryk på “Tilføj navn på fag” på deres iPad.
Hvis dine elever har et Mit kort, kan de bruge eller ændre deres navn og foto.
Når du er klar til, at eleverne tilmelder sig, skal du vise PIN-koden til faginvitationen på Apple TV, så alle eleverne kan se den.
Når en elev er føjet til faget, vises eleven i vinduet. Der vises et afkrydsningsfelt ud for elevernes navn, hvilket viser, at de vil blive en del af dette fag.
Gennemse listen med elever, fravælg dem, du ikke vil have i faget, og klik derefter på Tilføj.
Du kan altid tilføje flere elever.
Når du har fået elever i faget, kan du vejlede dem. Se følgende: